Det blev en uge i sneens tegn. Fra stort set ingen, til at der næsten var for meget. Turen hjem blev i hvert fald også præget af snevejr. Vi valgte at køre, på tværs af Østrig, for at slippe udenom køen ved paskontrollen ved Salzburg og det lykkedes. Til gengæld brugte vi 2½ time på østrigske bjergveje i voldsomt snevejr. Vi kan derfor melde om gode sneforhold i Scladming, Zauchensee, Wagrain, St. Johan, Zell am See, Saalbach og Fiberbrunn, som vi alle kørte igennem eller meget tæt forbi.
Tips og tricks til den ultimative ferie i Østrig er en af turistbureauets vigtigste opgaver. Skal I på skiferie i Østrig, så læs her, hvad I kan forvente af turistbureauet - og hvilke insidertips de har om skidestinationerne i alpelandet.
Det har været en fantastisk uge i Schladming og det er ikke nogen hemmelighed, at fra at være taknemmelig over at have sne under fødderne, er forholdene i løbet af ugen blevet helt perfekte. Vi er glade for at løbe på ski, hvad enten det er på pisterne eller i parken, men først og fremmest er det offpiste vi sætter højest.
Vi havde planer om at tage til Saalbach i dag, men Asbjørn ville gerne med på picnic, og der var kommet yderligere 30 cm sne i aftes og i nat, så en time i bil på glatte veje virkede ikke lige så tillokkende som puddersving fra morgenstunden. Der var også lovet høj sol og frostvejr, så vi stod ved liften, da den åbnede kl. 8.15.
Vejrguderne er med os. Sneen blev ved med at vælte ned i nat. Da vi kørte op med Planailiften til morgen, stak solen lige snuden frem et øjeblik, og der blev taget et par hurtige billeder. Vi sigtede efter området ved toppen af Planai, hvor vi havde set noget potentielt godt off-piste-terræn. På første tur begyndte det at sne. Og mens vi prøvede at få taget et par billeder, dukkede chefguide Jakob op.
Bedste dag i Zauchensee. I dag havde vi besluttet at køre til Zauchensee, fordi det så ud til, at de fik lidt mere sne dér end på andre lokale steder.
Når nu vejret ikke helt var med os i dag, var det ikke verdens undergang. Tredje dag plejer at være dér, hvor man begynder at kunne mærke det i benene for alvor. Derfor er det godt at tage en lidt afslappet dag, så benene kan restituere og være klar til resten af ugen.
100 flotte udsigtsbilleder senere klikkede vi skiene på. Sneen på Dachsteins pister var ”Weltklasse”. 100% natursne og ikke en eneste plet med is. Med helt enorm plads på de ikke alt for stejle pister var det bare at slippe bremsen.
Hjemmefra havde vi hørt katastrofehistorier om ingen sne og ren badeferie. Det var ikke tilfældet. Stort set alle lifter og pister var åbne, og selvom snelaget ved siden af pisterne ikke er særligt tykt, ligger der sne på alle bjergsider, som ikke vender direkte mod syd. Der er ingen af Schladmings pister, der ligger på sydvendte bjergsider, så sneen var kold og god at køre på.
Der er ingen hoteller i din favoritliste