Du finder dog ikke kun de svære og stejlere pister. Familier med børn eller nye skiløbere vil også opleve Canazei som et fantastisk valg, da der er et hav af muligheder med mere end 330 kilometer blå pister. Alle skiløbere kan få en god skiferie i Canazei.
Kør offpiste i Canazei
I et så stort område som Super Ski Dolomiti, er der naturligvis masser af fede muligheder uden for pisterne også. Det sværeste vil nærmest være at overskue dem alle. Et godt udgangspunkt er dog de nordvendte bjergsider ovenfor Arabba. Her er stejlt, og den gode sne holder sig længe.
I godt vejr og stabile forhold er Marmolada et klassisk mål. Her er højt, så sneen holder længe efter snefald. Vær dog ekstra opmærksom, for udover den "normale" lavinefare, så er der også gletsjere med spalter i dette område. Er du det mindste i tvivl, så bør du hyre en bjergguide, som kan tage med dig.
En anden klassiker er liften op til Sass Poidor. Herfra er der en række muligheder gennem nogle af Dolomitternes mest eksponerede couloirs. Det er absolut ikke for almindelige skiløbere og udover et meget højt skiniveau, så kræver det også, at du har en bjergguide med.
Prøv freestyle i en af områdets snowparker
I Val di Fassa er der seks snowparker. Den ene, Dolomiti Park, ligger i Canazei-området og er let at komme op til. Her kan teenagere slippes løs, mens familiens øvrige medlemmer smutter på Sella Ronda eller en anden udflugt.
Hvis du vil udfordres maksimalt, så skal du tage til Sanpe-parken i Passo San Pellegrino. Her kommer den italienske elite og træner i fantastiske forhold. Parken i Passo di Costalunga er også en helt unik oplevelse. Det er en af de få parker, der ligger i et område på UNESCOS Verdensarvsliste.
Tag på langrendstur i området omkring Canazei
Canazei er muligvis ikke en favorit blandt langrendsløberes, men Val di Fassa er ideelt til langrend. Det er nemlig her det berømte langløb, Marcialonga, går - Alpernes svar på Vasaløbet. Det er 70 kilometer fra Moena med vendepunkt i Canazei til Cavalese.
I alt er cirka 60 kilometer fantastiske langrendsløjper i Val di Fassa. De snor sig gennem dalene med udsigt til de flotte bjergtinder. I Passo San Pellegrino ligger der ovenikøbet en løjpe i 1900-2000 meters højde. Her er der sne fra november til april, så du har rig mulighed for at få brændt nogle kalorier af.
Oplev alt hvad Canazei-området har at byde på
Canazei forbindes måske mest med bjergene og skiløb, men her er nu meget mere end det. Du kan eksempelvis udforske lidt af områdets historie ved at besøge Marmolada. Her finder du et museum om den hvide krig, som blev udkæmpet i Alperne under første Verdenskrig. Det var nogle barske slag, hvor laviner blev udløst for at ramme fjenden. Museet er bestemt et besøg værd.
Hvis du er mere til lange, festlige nætter, så er mulighederne for afterski også gode. Nattelivet byder på barer med høj musik og kolde øl.
Byen Canazei har dog også den helt rigtige italienske hyggelige og lidt "dovne" stemning. Det gør livet i byen til ren afslapning. Her kan du sidde på en fortovscafe og nyde et glas vin, inden du går ud og spiser et lækkert italiensk måltid efter en hel dag på ski.
Smag god mad i de italienske Dolomitter
Det er let at tro, at det er på grund af de endeløse pistekilometer, at så mange mennesker vælger at komme tilbage til Canazei år efter år, men det er kun halvdelen af historien. Mange vælger også at komme retur på grund af den fantastiske mad, som det italienske køkken er kendt for.
Det er noget helt særligt at nyde en lækker pasta carbonara i 2500 meters højde med udsigt over Alperne. Men nede i Canazei by er der også mange gode restauranter i hyggelige omgivelser, som du kan vælge imellem. Gå ikke glip af pizzaer på Pizzeria Italia, klassisk italiensk polenta på La Cantinetta 2.0 eller El Paels dejlige carpaccio.
Besøg nabobyen Alba
Vi tilbyder også en del hoteller, som er beliggende i bydelen Alba. Den lille italiensk bjerglandsby i Dolomitterne tiltrækker både familier og livsnydere. Fælles for alle hoteller i Alba er, at du lever godt, halvpension er inkluderet, og du er nabo til liften.
Alba er en dejlig rolig og rolig bydel, som er placeret i Fassa-dalen, omkring 2 kilometer fra Canazei. Selvom landsbyen er lille, så er her alt, hvad du behøver under din skitur. Albas eget skiområde, Ciampac, er især velegnet til familier med børn, da plateauets skråninger har lette pister, og børnene kan løbe frit. Ciampac-området kan også være oplagt til en roligere start på ugen.
Tag en tur til bydelen Campitello
Campitello er en hyggelig lille landsby, der ligger lige før Canazei i Val di Fassa-dalen. Hvis du ønsker at nyde skiløb, spise godt og slappe af, så er vores udvalg af hoteller i Campitello oplagt. Her er alle vores hoteller i gåafstand til lifterne.
Mange hævder, at kabinen i Campitello giver dig det absolut bedste udgangsposition for en dag på ski. Liften tager dig op til skiområdet Col Rodella, som er Campitello-delen af Dolomiti Superski. Når du tager på skiferie til Canazei, så er der altid nye områder, du kan udforske.