Har du besøgt Wagrain, så har du måske også været på pistevisning i Zauchensee, da det er muligt at stå på ski fra Zauchensee helt til Wagrain og Alpendorf via Kleinarl. Dette kan klart anbefales som en heldagstur, men husk at være tilbage i Zauchensee, inden lifterne lukker.
Oplev mulighederne for offpiste i Zauchensee
Hvis du er til offpiste-skiløb på egen hånd, er Zauchensee også et oplagt sted. Det meste af sæsonen er der nemlig god puddersne på grund af områdets høje beliggenhed. Skiområdet ender i en lille gryde, og på grydens sider finder du de gode skovområder. Her er perfekte forhold for offpiste og eventyr, og der er også afmærkede offpiste-ruter, som ikke bliver præpareret.
Kør freestyle i Zauchensee
Hvis du er til freestyle, så er Zauchensee perfekt for jer. Området hænger nemlig sammen med Flachauwinkl, hvor du finder den berømte Absolut Park. Her kan du boltre dig. uanset om du er nybegynder eller en erfaren park-skiløber. Samtidig kan du være heldig at støde på nogle af verdens mest professionelle freestylere, som bruger Absolut Park som træningssted. Du kan også nøjes med at være tilskuer, da parken byder på mange forskellige konkurrencer. Du kan læse meget mere om Absolut Park her.
Nyd naturen i Zauchensee fra langrendsløjperne
Zauchensee er det perfekte sted til en kombinationsrejse med alpint skiløb og langrend. Fra Altenmarkt er der direkte adgang til et 260 kilometer sammenhængende løjpenet, som strækker sig gennem nabobyer og dale. Fra St. Johann til Radstadt bugter løjperne sig gennem den fantastiske natur.
Charmen, hyggen og sneen er helt på højde med Norge og Sverige, og vil du bo i hytte kan du prøve vores chaléter i Zauchensee. Her er naturoplevelserne i en helt anden verden.
Mærk stemningen i Zauchensee by
Zauchensee er en lille landsby, som kun består af få hoteller og skiudlejninger. Det vil med andre ord sige, at du ikke kan shoppe eller gå i supermarkedet. Men netop dette er med til at gøre byen til en helt unik perle med et smukt vinterlandskab.
På grund af byens størrelse, behøver du ikke at bekymre dig om liftkøer eller opkørte pister. Fra klokken 9 til 12 har du praktisk talt pisterne for dig selv, og over middag kommer så de mange skigæster fra Wagrain og Kleinarl for at prøve det forrygende skiløb og de perfekte sneforhold i Zauchensee.
Du kan bo på Højmarks eget hotel, Hotel Enzian. Her er du kun et sneboldkast fra liften. Herfra kan du nemt tage bilen eller bussen til Altenmarkt, hvor der både er indkøbsmuligheder og caféer. Turen tager cirka 20 minutter i bus.
Oplev resten af Ski Amadé-området
Zauchensee er det skiområde i Salzburger Sportwelt, som ligger næsthøjest. Derudover kan skiparadiset midt i Ski Amadé prale af snegaranti, pister af højeste kvalitet, skiløb i særklasse – og ikke mindst det omtalte World Cup-område. Skiområdet opfylder alle ønsker - uanset om du er til brede pister, krævende og varierede pister, træningslifter, sneudfordringer for børn eller hyggelige stunder i traditionelle skihytter.
Dit liftkort giver adgang til Ski Amadé med 760 kilometer pister. Så vil du have spændende oplevelser i området udenfor Zauchensee, så kan du også bruge dit liftkort til eksempelvis en heldagstur til Wagrain, St. Johann eller Flachau.