Luk menu

Mountainbike ferie Østrig

I Østrig kan du nyde naturen på cykel eller udfordre dig selv på en mountainbike.

Hvad enten du er her på en familietur og ønsker at tage turen i et behageligt tempo, eller du er pro og suser igennem de forskellige tracks og Bike Parks, vil du blive udfordret og tilfredsstillet i det alsidige bjergterræn.

Der er mulighed for at cykle typerne Cross Country eller Downhill på mountainbike i både Wagrain og Schladming, og begge variationer kan tilrettelægges efter niveau og humør. Mountainbike er ikke kun for øvede cykelister. Alle kan være med både voksne og børn

Familien kan tage på guidet tur, hvor alle etaper koordineres og kontrolleres af dygtige guider, der leder jer igennem de udfordrende og sjove ruter i bjergterrænet.

Wagrain

Området er almindeligt kendt som danskernes favoritdestination i skisæsonen, men også om sommeren har bjergsiderne "Grießenkareck" og "Grafenberg" masser at byde på for cyklister og aktive feriegæster.

Udover de mange varierede mountainbike ruter i Wagrain giver Mountainbike Park i Wagrain et særligt kick. Bike Parken er en legeplads på to hjul, og den nås nemt med liften “Flying Mozart”, og er ikke kun for eksperter, men bestemt også for nybegynderen.

I bunden af "Flying Mozart" liften finder du alt indenfor udstyr, leje og guider. Du behøver altså ikke at have styr på det hjemmefra.

Åbent fra 16/06 til 30/09

Alle åbningstider er med forbehold. Der kan løbende ske ændringer alt efter årstid, vejrforhold osv.

Schladming

Her byder naturen på vilde og levende landskaber, alt hvad en cyklist begærer.

I Bike Park Planai kan man møde de ultimative Downhill ruter, som vil presse dig til det yderste. Her finder du naturens egne udfordringer, hop og stejle passager og trætætte skovruter. Starten af banen er placeret 1.830 meter over havets overflade. Målet finder man midt i Schladming ved det Olympiske Stadion.

Til den mere afslappede Mountainbiker er der famileruter, der går fra Planai stationen og halvvejs op af bjerget. Således undgår man nogle stejle dele af bjerget, så både voksne og børn kan nyde turen ubesværet.

Der er også downhill på Reiteralm.

Åbent fra 26/05 til 09/10

Alle åbningstider er med forbehold. Der kan løbende ske ændringer alt efter årstid, vejrforhold osv.

Sikkerhed, udstyr og gode tips

Instruktør:

Både i Wagrain og i Schladming er det muligt at køre Downhill Mountainbike med en instruktør. Det bookes på rejsemålet, og man kan få grundlæggende instruktion på engelsk eller tysk. Er man erfaren kan man også få instruktion tilpasset sit niveau eller vælge at leje cykel og udstyr, hvorefter man kan køre ned gennem deres Bike Parks på egen hånd.

Liftkort:

Både i Wagrain og Schladming kræver det et liftkort for at kunne tage liften op til toppen og have mountainbiken med. Den kobles på kabinens side, og du kan slappe af på vejen op, inden du igen skal presse koncentrationen til sit yderste på vej ned til dalen.

Hjelm & beskyttelsesudstyr:

Til Downhill Mountainbike bruges der en "Fullface" hjelm, så du kan ikke bruge din almindelige cykelhjelm. Man lejer denne type hjelm sammen med alt andet beskyttelsesudstyr, som man skal bruge. Her er brynje og knæ- og skinnebensbeskyttere en del af det sikkerhedsudstyr, som mange udlejningsbutikker lægger vægt på.

Cykel:

Man kan med fordel tage sin mountainbike med hjemmefra, hvis man har en, men det er virkelig fine cykler, som man lejer i Østrig, og de bliver skiftet ud hver sommer på de fleste udlejningssteder.

Tips:

Cykelhandsker eller lignende vil være en god ting. Du kan bruge almindelige sportssko til Downhill mountainbike, dog er der flere erfarne ryttere, som bruger specielle sko med kliksystem, der sætter en fast i pedalerne. Generelt vil vi anbefale, at du klæder dig i løstsiddende tøj og gerne noget, hvor du kan tage et lag på eller af. Der er nemlig en verden til forskel, om du er på vej ned af bjerget, eller om du sidder i liften på vej op til næste tur.

Vores sommer hoteller

Wagrain
  • Ophold
  • 1/4 Pension
  • Sommercard inkl. i prisen
  • Gratis adgang til Wasserwelt
3.506,-
Pris for 2 voksne i uge 22, kør-selv
  • Lejl. 6 pers. m.opholdsrum, bad/toilet, 1 soverum (2 pers.) "Min. 2 pers" - mulighed for 4 ekstra op
Turistskat afregnes direkte med overnatningsstedet Se hotel
Schladming
  • Ophold
  • 1/4 Pension
3.556,-
Pris for 2 voksne i uge 23, kør-selv
  • Dobbeltværelse med dobbeltseng og bad/toilet (2 pers.) - mulighed for 2 ekstra opredninger
Turistskat afregnes direkte med overnatningsstedet Se hotel

Lad os hjælpe dig med en sommerrejse

Få et tilbud på en sommerrejse

Skriv gerne så mange informationer som muligt. F.eks. antal personer, antal skidage, rejseuge og hvor I ønsker at rejse hen osv osv.