97 325 325
Åbningstid i dag: 08-20

Luk menu

Oplev skisafari i Canazei

Ekspert-ture: uge 2, 5, 6, 11 og 12 · Livsnyder-ture: uge 3, 4 og 9

Vil du opleve Dolomitterne på en helt ny måde? Tag med på skisafari i Canazei, hvor to erfarne guider tager dig med rundt i Dolomiti Superski-området. Sammen udforsker vi spændende pister og skjulte perler, som du måske ikke ville finde på egen hånd.
Her får du lange skidage, storslået natur og et godt fællesskab med andre passionerede skiløbere.

Fra Canazei ud i Dolomitterne

Skisafarien tager udgangspunkt i Canazei. På 6-dages turen bor du her både før og efter selve safarien. I Canazei bor vi i lejligheder på Villa Avisio, hvor du skal forvente at dele lejlighed eller værelse med andre deltagere. Overnatningen kan være i dobbeltværelse, på sovesofa eller ekstra opredning. Under selve safarien overnatter vi på hyggelige refugier (bjerghytter) midt i Dolomitterne. Her bor vi i sovesale af forskellig størrelse og vågner op med bjergene lige uden for døren.

Lange skidage og store oplevelser

Dagene starter tidligt, og de morgenfriske kan opleve solopgangen over Dolomitterne, inden dagens skiløb begynder.
Vi står på ski fra morgen til sen eftermiddag og bevæger os gennem forskellige dele af det enorme Dolomiti Superski-område. Guiderne viser vej til spændende pister og ruter, så du får oplevet endnu mere af området.

Hygge efter dagens skiløb

Efter en lang dag på ski samles vi til afslappet afterski og deler dagens oplevelser. Om aftenen venter en tre-retters italiensk middag. Bagefter er der tid til hygge, et spil kort eller måske en tur i det varme vildmarksbad.

Skisafarien er for dig, der vil have mere ud af skiferien – med masser af skiløb, nye oplevelser, hyggelige bjerghytter og godt fællesskab midt i Dolomitterne.

Livsnyderen

Uge 3, 4, 9

  • Du elsker skiløb og kan køre på røde pister.
  • Du har flere års skierfaring og er en habil skiløber.
  • VIGTIGT: Du er i god fysisk form, har fart i skiene og kan klare en sort piste, når det behøves.
  • Du nyder, at der er plads til kaffepauser i løbet af dagen, men ønsker stadig mange timers skiløb.
  • Du vægter den unikke skioplevelse kombineret med god mad og drikke samt socialt samvær højt.

Eksperten

Uge 2, 5, 6, 11 og 12

  • Du kan ikke få nok af skiløb.
  • Du har mange års skierfaring.
  • Du erobrer enhver piste, uanset farve, uden tøven.
  • VIGTIGT: Du er i fysisk superform.
  • Du tager på ski for at køre flest mulige kilometer.
  • Du er morgenfrisk og kan ikke vente med at komme afsted.
  • Du skal altid lige nå en sidste tur, inden liften lukker.
  • Du sætter skiløbet højt og nyder god mad og drikke samt socialt samvær.

Hvor langt kommer man omkring?

Hvor langt du kommer omkring på vores skisafari afhænger af, hvilken tur du vælger at deltage på. Kilometerne på ski varierer, men du kan forvente at besøge flere af de mest ikoniske skiområder i Dolomiti Superski. Blandt de 12 områder, vi udforsker, er blandt andet Cortina d'Ampezzo, Civetta, Alta Badia, Val di Fassa, Val Gardena og San Pellegrino. 

Hver morgen starter vi tidligt og er blandt de første på de nypræparerede pister, hvor vi kaster os ud i en dag fyldt med spændende og udfordrende skiløb. Vejr og sneforhold kan medføre justeringer i ruten, men du kan være sikker på, at hver dag vil bringe dig til nye og betagende områder i Dolomitterne.

Krav til deltagerne
Alt det praktiske
Priser