Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 97 325 325
Dag 4 i Zauchensee

Dag 4 i Zauchensee

tirsdag d. 12. januar 2016

- Turens bedste dag hidtil!

I dag havde vi besluttet at køre til Zauchensee, fordi det så ud til, at de fik lidt mere sne dér end på andre lokale steder.

Udenfor hotellet var der kun faldet en lille smule sne, så for en sikkerheds skyld tog vi vores smalle ski med. Som Asbjørn ironisk sagde, da vi spiste frokost: ”Det var da godt, vi fik mine parkski med, hva’, far?”

Der var nemlig behov for de helt brede ski i dag. Oppe på toppen af Gamskogel var der faldet mindst 30-40cm, og på læsiderne lå der nogle steder dobbelt så meget. Det var perfekt snevejr, hvis man kan tale om sådan et. Det kom med vind fra syd, så al sneen føg sammen på de nordvendte sider, hvor der i forvejen var en god base. Så det gik bare ud på at køre på de nordvendte og højtbeliggende sider.

Over middag begyndte det at sne igen. Først stille og roligt og siden ret kraftigt. Der lå ca. 10 cm på bilen, da vi kom ned. 

Det var svært at stoppe i dag. Zauchensee er et af de bedste steder, jeg har besøgt i Østrig, og et sted, jeg godt kunne gøre til stedet, man tager hen med familien hvert år. For udover at have et uendelig stort, let tilgængeligt off-piste-skiløb, både over trægrænsen og især mellem træerne, har Zauchensee også en bred vifte af pister i alle kulører, hvor alle kan være med. Helt unikt er det, at uanset hvilken lift man tager op, er der en vej ned, der passer til ens niveau! Er de 70 km pister sammen med Flachauwinkel og Kleinarl ikke nok, kan man efter bare 10 minutters skibuskørsel i Flachau-dalen komme på Wagrain-pistenettet!

Vi har også liftkort til lørdag, så vi kunne godt finde på at køre herop igen på vejen hjem.

 

Læs med i næste blogpost og hør, hvad vi oplevede på dag 5.

 

Mvh.

Morten og Asbjørn
(far og søn, der lever og ånder for skiløbet, eventyret og alle de oplevelser, de kan få sammen).


Kommentarer
97 325 325 Min billet
Skiferie - Højmark Rejser