Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 97 325 325

Udenfor sæsonen med Danmarks bedste

mandag d. 01. januar 0001

”Juni – aaahhh! Endelig pause. Fire uger uden sne under fødderne og forhåbentlig noget, der ligner dansk sommer”. Juni og varme er normalt ikke noget, de danske skientusiaster sukker og higer efter – tværtimod spejdes der hen mod vintermånederne, og der tælles ned til næste tur ned ad bjerget. Men citatet herover stammer heller ikke fra en helt normal, dansk skientusiast. Det stammer derimod fra en meget travl og ombejlet ung mand på bare 23 år, som kan brøste sig af at være Danmarks bedste alpinist. Navnet er naturligvis Christoffer Faarup. Og vi hos Højmark Rejser kan med stolthed brøste os at være sponsor for Christoffer - og omvendt har vi den fornemmeste ambassadør, som et skirejsebureau overhovedet kan få til at udbrede glæden og magien ved at stå på ski. Med familien, med vennerne, alene.

Når kun det bedste er godt nok

Men som sagt, Christoffer ER glad for juni. Tro det eller lad være. Når man sætter sig målet om at blive verdens bedste alpinist, så har man lagt sig ind i et felt, hvor konkurrencen ALDRIG sover. Det eneste, der er nogenlunde konsensus omkring, er, at man tildeler en hårdt prøvet krop en god måneds ferie, sådan cirka omkring sommer. Og vi bakker ham op – pausen er velfortjent. Den nyligt overståede sæson har bragt ham – og os alle – det bedste alpine resultat nogensinde, da Christoffer fik en 26. plads ved VM. Både i kombi og styrtløb. Og ved de Nordiske Mesterskaber snuppede han to pladser fra nordmændene. Mon ikke den gjorde lidt avs hos vores kære naboer? Det blev også til tre DM medaljer og en billet til Worldcup.

 

 

- men nu: Pause -

For juni er snart slut. Og allerede til juli returnerer Christoffer til Norge – hvor han i øvrigt bosatte sig tilbage i 2008, som blot 14 årig, for at forfølge sin drøm. (Var der nogen, der sagde dedikation?). Juli måned skal Faarup træne som en del af et tysk-svensk talentudviklingsprogram som opvarmning til World Cuppen senere i år. Efter juli kommer august, og så hedder destinationen pludselig Chile - igen med samme talentprogram. September og oktober hopper Christoffer fra gletcher til gletcher rundt i Europa, inden træningen intensiveres i november – denne gang med Canada som destination. Der står nemlig snart World Cup på planen.

 

 

Glædelig jul

På Christoffers niveau er det småt med snaps, julefrokoster og J-dag. December måned byder på World Cup i både USA og Italien, og her får vi så alle konklusionen på første halvdel af sæsonen og det synlige bevis for, om Christoffer fortsat kravler op ad listerne. Hvilket vi jo alle ved, han gør. Og SÅ skal han vel holde juleferie? NEJ, blev der sagt… World Cuppen ruller videre i Schweiz og Østrig. 

Den 17 januar skal Christoffer ud og tømme postkassen. Der kommer nemlig besked: Skal han køre OL eller ej. Vi tipper med 99 % sikkerhed ja. Efter en forventet deltagelse i OL byder marts på det sidste World Cup-løb, inden Christoffer i april skal hygge sig med mesterskaber i Danmark, Sverige og Norge. Og så skriver vi efterhånden maj 2018 – og den skal, efter Christoffers eget udsagn, have et meget skarpt fokus på………….søvn! 

 

 

Forpustet?

Alene læsningen om den unge mands program kan tage pusten fra selv den bedst trænede motionist herhjemme. Men – vi glemte også lige at få med, at sideløbende med dette program. Mellem løbene og rejserne – der står Christoffers hverdag på såkaldt ”barmarkstræning”, løb, løb og atter løb, cykling, balance- og hurtighedstræning og slutteligt vægttræning.

Hvis du ikke er skræmt helt væk nu, men i stedet tænker, ”det var lige godt…..”, så kan du jo lade dig inspirere og træne sammen med vores Højmark-ambassadør, Christoffer Faarup. Han er nemlig både vores og jeres personlige træner! I efteråret 2016 gik vi nemlig sammen og udarbejdede det første gratis træningsprogram til danske skientusiaster. En video-træningsplatform. 

Så hvad end du lige er startet, eller måske planlægger din allerførste tur. Eller om du er øvet, eller måske endda kører på højt niveau, så hop med sammen med Christoffer og kom i gang med træningen. Så kan man jo lege elitealpinist – bare for en stund.

Held og lykke med den kommende sæson, Christoffer!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dine rejsedrømme opfyldt

Ved tilmelding accepterer du vores betingelser


Kommentarer
97 325 325 Min billet
Højmark Rejser - Skiferie i særklasse