Bad Gastein er en del af det imponerende Ski Amadé med 860 km pister!
I Bad Gastein-skiområdet finder du alt; fra fine carvingpister til de sorteste afgrunde og rigtig gode offpiste og freeride-muligheder.
Gasteinertal består af fem skiområder med 50 lifte. Moderne gondoler og skibusser fragter dig nemt mellem de forskellige systemer; Bad Gastein, Bad Hofgastein, Dorfgastein, Sportgastein og Graukogel. Du kan faktisk følge solens færden dagen igennem eller fokusere på skovpisterne, hvis det sner eller er tåget.
Stubnerkogel, Schlossalm og Graukogel
Ovenover Bad Gastein ligger Stubnerkogel, som er forbundet med Schlossalm ved Bad Hofgastein, via Angertal og dermed udgør det største område i dalen. Området er stort og med brede pister som går fra toppene højt over trægrænsen, hele vejen ned over de nøgne bjergsider og gennem træerne længere nede. Der er masser af hyggelige restauranter spredt udover terrænnet, hvor man kan nyde sin frokost i solen.
Angertal er det perfekte udgangspunkt for familier og begyndere, som vil have trygge omgivelser for at komme godt i gang med skiløbet og bygge skikarrieren stille og roligt op.
På den anden side af byen ligger Graukogel. Området er ikke særligt stort men byder på næsten 1500 højdemeter med stejlt terræn. Den lidt isolerede beliggenhed gør, at man nærmest har pisterne for sig selv.