97 325 325
Åbningstid i dag: 09-15

Luk menu

Skisafari for lukkede grupper

Vi gentager succesen

Vi gentager succesen 
Vil du have en uforglemmelig skioplevelse i Dolomitterne samme med venner, kollegaer eller familie? Så lad os arrangere en skisafari, som vi sammensætter efter netop Jeres ønsker. På turen er det skiløbet og sammenholdet, der er i fokus. Oplev den berusende følelse af at være de første på pisterne hver morgen samt skiløb til langt ud på eftermiddagen. Hver morgen kaster vi os som de første ned ad de ny præparerede pister og ud i en ny og udfordrende dag i det enorme skiområde. Tag med på en rejse, som vil bringe Jer ud i den smukke natur i Dolomitterne - ud til de pister, som man normalt ikke når.

Skiferie i særklasse
Turen planlægger vi ud fra Jeres ønsker og behov. I har derfor mulighed for selv at bestemme hvilken dato I ønsker at ankomme samt hvor mange overnatninger I gerne vil have i dalen og på bjerget.
Dvs. at I fx selv bestemmer, om I ønsker at tage direkte på safari ved ankomsten eller om I gerne vil have en overnatning i Canazei inden turen starter.

Ligeledes tager vi gerne højde for evt. ønsker til områder og hytter i Super Ski Dolomitti i gerne vil besøge. (Vejret kan medføre turændringer).

Forbehold for udsolgte uger.

Overnatning

Uden mad og drikke duer helten ikke, så efter en lang dag på ski hygger vi os med lidt afterski, hvor vi snakker dagens oplevelser igennem, indtil aftenens tre-retters-menu bliver serveret. Efter aftensmaden er der stadig tid til hygge og et spil kort.

Overnatning foregår i et af de hyggelige refugier (bjerghytter), hvor vi overnatter i sovesale af forskellig størrelse. Er man en af de morgenfriske, kan man opleve den smukke solopgang over Dolomitterne, mens man nyder stilheden, inden lifterne igen starter til en ny dag på ski.

Skisafarien har sit udgangspunkt i Canazei, og det er også her, I bliver indlogeret før og efter selve safarien, hvis I ønsker dette. Indkvarteringen er uspecificeret. 

NB: På selve skisafarien er halvpension (morgen- og aftensmad) inkluderet.

Drikkevarer til aftensmad, afterski samt frokost er på egen regning.

Krav til deltagerne:

Du skal

  • kunne køre meget og længe på ski uden at blive træt, dvs. du skal være i nogenlunde god form!
  • være en habil skiløber, og kunne køre på røde pister uden problemer, og tage en sort når det kræves.
  • skal møde op med godt humør - så garanterer vi til gengæld en uforglemmelig tur med oplevelser i særklasse.

Alt det praktiske:

  • I skal være min. 10, max 14 deltagere pr. tur, med 2 dygtige guider.
  • Medbring kun det, du kan køre med i en rygsæk.
  • I alle hytter er der sengelinned og håndklæder. Enkelte hytter har hjemmesko til fri afbenyttelse.
  • Den bagage du ikke ønsker at medbringe på Safarien kan du lade stå i lejligheden på Villa Avisio.
  • Inden afrejse inviteres du til en Facebook Gruppe. Her kan du møde og kommunikere med de andre deltagere og dine guider.

KORTE TURE PÅ EGEN HÅND: min. 3 nætter.

Vi booker refugier, og I får en udførlig beskrivelse af hvordan I kommer rundt i området til de bookede refugier.

SPØRG EFTER PRIS

Pris afhænger af hvilke områder I ønsker, at turen går til, samt antal dage på ski.
Hvis I ønsker guide med på turen dog min. 7 nætter i alt.

Bestil din tur

Lasse er vores skisafari ekspert. Han har arrangeret disse rejser gennem flere år og kender ruterne, refugierner og alle detaljerne bag turen. 

Skal hun hjælpe dig med at arrangere din næste skisafari tur, så kontakt Lasse her:

Tlf: 96742290
lasse@hojmark.dk

Pakkeliste

En skisafari er en lidt anderledes måde at rejse på skiferie. Du kan af gode grunde ikke have din kuffert på ryggen mens du udforsker Canazeis pister.

Vi har derfor samlet en række tips og pakkeliste til turen.