97 325 325
Åbningstid i dag: 08-20

Luk menu

Tag på skiferie med børn

Overvejer du at tage på skiferie med børn? Kontakt os hos Højmark, og lad os hjælpe dig med at få en dejlig ferie i Østrig eller Italien.

Skiferie kan være en fantastisk oplevelse for de helt små. Og hos Højmark Rejser har vi fokus på at give børnene den bedste skistart med magiske vinteroplevelser for hele familien. Vores børnevenlige destinationer er ideelle for småbørnsfamilier, der ønsker sne, hygge og familietid i fantastiske rammer.

Der kan være en smule overvældende, når ungerne for første gang skal slippes løs på de sneklædte bjergsider. Men hos Højmark har vi fokus på, at både børn og forældre kan få den bedst mulige ferie uden bekymringer.

Find din næste familieskiferie

Vinter
Sommer
Ryd søgning
Rejselængde
Vælg
Transport
Vælg
Afrejsedag
Vælg
Rejsemål
Vælg
Rejsende
2 voksne

Ekstra gode børnepriser

På 4 af vores familiefavoritter har vi en ekstra skarp enhedspris for børn. Prisen inkluderer ophold, forplejning, og liftkort.

Dansk skiskole

De fleste af vores destinationer har dansk skiskole, hvilket giver børnene en tryghed, når de skal stå på ski for første gang. Vores professionelle skiguider tager hånd om børnene, der samtidig kan have en sjov dag i sneen sammen med mange nye feriekammerater.

Skiskolen giver også forældrene et par timer alene til voksentid på bjerget, så der er gode muligheder for at få kørt en masse pistekm., selvom man er på skiferie med små børn. Mange destinationer har børnebakker og skiskole centralt på bjerget eller i bunden af bjerget, så ofte kan man køre på gode piste- og offpistruter i nærheden af børnebakken, så man undervejs kan holde øje og se glæden i øjnene hos de små, stolte, nye skiløbere. 

Skiferie med børn er en aktiv ferie, der samler familien i hyggelige stunder. En skitur er mere end at stå på ski, da mange af vores familievenlige destinationer både har udendørs og indendørs børneaktiviteter hele ugen, der skaber uforglemmelige vinteroplevelser. I kan blandt andet komme på skiferie med vores sneglade maskot, Elliot, der elsker sne, ski og legende børn.

Klub Elliot - til en ferie i børnehøjde

Siden 2011 har Elliot været en fast del af vores Højmark familie. Han er børnenes ven, legekammerat og trofaste opdagelsesmakker. Når sneen dækker bjergene, spænder Elliot skiene. Når solen varmer, hopper han på mountainbiken. Men det Elliot elsker allermest, er at dele alle sine eventyr med børnene – både ude på pisterne og i hans hyggelige Klub Elliot.

Klub Elliot kan opleves på Grafenberg Resort, Hotel Kirchboden og Hotel Planai. På Grafenberg Resort giver Elliot personlige kram og high-fives, og sammen med os har han sammensat et sjovt program for børnene.

PeakZone – hvor skiløb møder nye venskaber

Er du mellem 13 og 18 år og rejser i uge 1, 7, 8 eller 9?

Så er PeakZone lige noget for dig! Her handler det om skiløb, fællesskab og fede oplevelser – både på bjerget og på hotellet.

Du behøver ikke kende nogen på forhånd – kom alene, med vennerne eller måske din kusine. PeakZone er stedet, hvor du møder nye unge mennesker, der deler din passion for skiløb og de østrigske alper.

Her får du dit eget space væk fra mor og fars ferieplaner – med et ungt og energisk guideteam, masser af sjov, fede aktiviteter og det bedste skiløb.

For som vi siger: En fremmed er bare en ven, du ikke har mødt endnu. Måske ses I igen til PeakZone næste år?

Tilmeld dig ved ankomst hos din guide – vi lover at gøre vores for, at det bliver den fedeste uge!

Voksen/barn tur til Wagrain

Vi har sammensat nogle muligheder for dig, som rejser alene på ski med børn, til en meget fornuftig pris.

En uge på ski på børnebakken. For slet ikke at tale om skileje, liftkort, økonomi og underholdning. Tørrer du sved af panden blot ved tanken om en uges skitur alene med junior, så læn dig bare tilbage og bestil trygt vores koncepttur med fokus på netop dig og dit barn.

Du tager ikke på single ferie med barn, men på en grupperejse sammen med andre ligesindede forældre. Så vær klar til at være social og samtidig få en afslappet ferie. Der er en grund til, at rigtig mange tager på denne tur igen og igen.

Modtag et tilbud på din næste skirejse

Skal vi sende dig 2-3 uforpligtende tilbud på din næste skiferie? Vores erfarne rejserådgivere har alle førstehånds erfaring med vores rejsemål.

Skriv gerne så mange informationer som muligt. F.eks. antal personer, antal skidage, rejseuge og hvor I ønsker at rejse hen osv osv.
For at verificere du er et menneske