Skab magiske øjeblikke i sneen
Skal jeres næste herretur gå til de østrigske Alper? Her findes der mange destinationer, der uden tvivl kan være med til at give en fantastisk ferie for dig og gutterne. Men der skal mere til end sneklædte bjerge og flotte omgivelser, før end jeres ferie bliver så god som mulig.
Hos Højmark Rejser råder vi over vores egne hoteller, Alpeffect Hotels. Det er en af de måder, vi sikrer, at vi kan tilbyde nøglefærdige løsninger, der gør selv den billige skiferie til noget helt særligt.
Vores mange destinationer gør også, at vi kan tage hensyn til jeres behov. Selvom vi elsker børnefamilier, så forstår vi godt, at de har ønsker om en anden form for ferie, end I har. Derfor har vi særlige hoteller, der er bedre egnet til familier med børn, så I ikke behøver at bo side om side med dem. Det giver jer lidt mere frihed til at få netop den herretur, I har drømt om. Samtidig sørger vi for, at alt fra atmosfære til mad går op i en højere enhed. Så kan turen snart ikke blive bedre.
Det må gerne være nemt
Der er mange muligheder, når den næste herretur skal planlægges. Uanset om det er tid til lange eller korte skirejser, så kan det hurtigt føles overvældende, hvis du selv planlægger turen. Spar dig selv tid og kræfter, og lad os hos Højmark Rejser hjælpe med at gøre jeres drømmetur til virkelighed.
Du oplever det allerede, inden I rammer Salzburg lufthavn, hvor du møder vores guider. Flyet du fløj med, er nemlig vores eget, så du og drengene bliver fragtet godt og sikkert fra punkt A til punkt B. Bussen, der tager jer til hotellet, holder helt bogstaveligt 50 meter fra bagagebåndet. Og lige så snart I træder ind på hotellet, får I jeres mapper med liftkort, skileje-vouchers og så videre.
Velkommen til Alperne – nyd turen op og ned, og kom forbi til afterski når I færdige med at piske ned af de sneklædte bjergsider.
Smag på Alperne – uden frygt for formen
En herretur i sneen associeres måske ofte med rå mængder weissbier, begrænsede mængder søvn og mad fra den mere tvivlsomme etage i madpyramiden. Sådan kan den også sagtens forvaltes – og det er der selvfølgelig intet galt med. Når du bruger en uge på at stå på ski, så udøver du nemlig, hvad der svarer til et helt års motion for en gennemsnitlig voksen.
Når det så er sagt, så mener vi dog, at en moderne herreskitur også sagtens kan afspejle den sundhedsmæssige bevidsthed, som de fleste har bygget op herhjemme. På vores herreture har I stadig alt det dejligt syndige ved hånden, men på vores hoteller i Østrig tilbyder vi sund, nærende kost morgen og aften. Sæt tænderne i mad, der sammen af gode råvarer, der kan imødekomme kravet fra en krop, der har brugt en hel dag på pisterne. Derudover – hvis du og drengene har mod på flere strabadser – tilbyder vi naturligvis også adgang til trænings- og wellness-faciliteter.
Men selv en topatlet må synde. Hos Højmark Rejser er vi stolte sponsorer for Danmarks bedste alpinist, nemlig det unge verdensnavn, Christoffer Faarup. Og gæt engang, hvad han helst indtager, når han rammer bunden (af dalen) efter en hård dag? Svaret kan du finde på vores blog.
Når bunden er nået...
… Så kan du og dine venner se tilbage på dejlige dage, hvor alt har spillet. Ingen pauser, ingen ventetid, ingen lavpraktik. Kun masser af værdifulde timer med fart, grin, varme og hygge. Kroppen værker måske lidt, men på den gode måde. Og mens bussen ruller mod flyet, kan I allerede snakke om alle de nye minder fra jeres herretur, som I aldrig glemmer. Det er dét, vi hos Højmark kalder magiske øjeblikke.
Og vi sætter allerede nu en femmer på, at én af jer – inden I rammer Danmark – spørger, hvornår I skal af sted igen.