Uforglemmelige sommeroplevelser tæt på naturen
Rejser I til Schladming på sommerferie, så der er Sommercard inkluderet i jeres pris. Sommecard er jeres billet til over 100 forskellige aktiviteter i regionen. Mange af akviteterne er gratis, og resten tilbydes med en rabat. Nedenfor kan du se vores forslag til en sommerferie i Schladming, hvor vi har udvalgt store naturoplevelser til jer.
10 store naturoplevelser i Schladming
- Stor morgenmad på Hotel Planai – Start dagen i hotellets restaurant med en stor og varieret morgenmad. Med All Inclusive Light kan I også smøre en madpakke til dagens vandretur.
- Vandretur fra Hauser Kaibling – Tag liften til toppen og begiv jer ud på en flot og moderat vandretur gennem det smukke alpelandskab med masser af naturoplevelser undervejs.
- Udflugt til Dachstein-gletscheren – Oplev den imponerende gletscher og den fantastiske udsigt over Alperne. En tur til toppen byder på både vandring, udsigtspunkter og spændende bjergoplevelser.
- Kleiner Gjaidstein vandretur – Fra toppen af Dachstein-gondolen kan aktive familier tage turen op til denne bjergtop. En flot vandre- og klatretur med spektakulær udsigt.
- Vandreturen Ursprungsalm – Hochwurzen – En klassiker i Schladming for dem, der elsker lange vandreture. Turen tager omkring 6–7 timer og byder på storslået natur hele vejen.
- E-bike rundt i Schladming-dalen – Lej en e-bike og cykl gennem smukke ruter via Pichlsee, Reiteralm, Hochwurzen og Rohrmoos før turen fortsætter mod toppen af Planai.
- Flowline mountainbike fra Planai – Afslut cykelturen med en sjov tur ned ad den blå flowline fra toppen af Planai til dalen ved hotellet.
- Klafferkessel – søernes bjergverden – En spektakulær vandretur med mere end 30 bjergsøer. Turen er lang og krævende, men naturoplevelserne er helt unikke.
- Moaralmsee vandretur – Et godt alternativ til Klafferkessel, hvis I ønsker en kortere og mere moderat vandretur til en smuk bjergsø.
- Hyggelige aftener på hotellet – Efter dagens oplevelser kan I nyde aftensmad i hotellets restaurant (med All Inclusive Light) og slappe af i lobbyen, på terrassen eller på balkonen med udsigt til solnedgangen over bjergene.
Er I mere til lette vandreture?
Se disse vandreture med store naturoplevelser, men hvor form og kondition er mindre vigtig.