Skiferie for nybegyndere

Skiferie er mere end bare nyfalden sne, smukke bjerge og mindeværdig afterski. Det er en følelse af frihed og aktiv ferie i naturen, som er fantastisk for både krop, sind og sjæl. 

Den første skiferie er noget helt særligt for både voksne og børn, men det kan også virke lidt skræmmende, hvis det er din første gang på ski. Men når du rejser med Højmark Rejser, er der ingen grund til den store bekymring. Vi tilbyder de bedste destinationer, dygtige skiguider, dansk skiskole samt flere års erfaring, der kan give jer den ultimative start på skilivet.

Få den bedste første gang på ski

Det er en speciel oplevelse at se dine børn tage de første skiskridt, især hvis du selv er erfaren skiløber. Følelsen er ligeledes unik, hvis det er dig selv, der for første gang prøver kræfter med at stå på ski. Hos Højmark Rejser anbefaler vi alle begyndere op ski – voksne som børn – at tage et par timer med en skiskole eller skiinstruktør. Her lærer du de grundlæggende teknikker og øvelser fra start, og det er især med til at gøre hele skioplevelsen nemmere og derved også sjovere.

Især børn kan få en ferie lidt ud over det sædvanlige efter et par timer på skiskolen. De får nemlig mulighed for at møde andre børn på samme niveau, som de oplagt kan lege med i sneen – også efterfølgende. Vores erfarne og dansktalende skiguider tager hånd om dine børn, så de får en god start ned af bjerget. Og selv få timer kan gøre en verden til forskel. 

Både unge og voksne, der ikke er vant til at stå på ski, kan få en masse ud af et par timer på bjerget med en professionel skiguide. Og ellers har alle vores destinationer i Østrig og Italien blå og røde pister, der er gode og brede og dermed ideelle som begyndervenlige skiområder for skiløbere i alle aldre.

Hos Højmark Rejser er vi selv helt vilde med at suse ned af de sneklædte pister. Denne glæde vil vi gerne hjælpe enhver med at opleve, hvorfor vi er overbeviste om, at det aldrig er for sent at lære at stå på ski. En skiferie er nemlig en helt fantastisk ferieform med en helt speciel stemning, vi synes, alle bør opleve.

 

 

Tag på skiferie som nybegynder med børn

Når I skal afsted på første skitur som familie med børn, er der mange faktorer at overveje. Selvom du måske selv er erfaren skiløber, så er det bare noget andet, når der pludselig er børn med på turen. Det kan måske medføre lidt ekstra bekymringer, du ellers ikke har haft i forbindelse med din skitur. Og det kan tage lidt tid at give slip på de små, når de skal til at stå på egne ben ned af bjerget. 

Med den rette støtte kan du se frem til en fantastisk tur med begyndervenlige pister, som hele familien glæder sig til at gentage. Du kan allerede hjemmefra forberede dig en smule. Derfor har vi hos Højmark Rejser samlet lidt brugbare råd, du kan tage med dig på børnenes første skitur. 

Vigtige overvejelser, du kan gøre dig på forhånd

De første overvejelser bør starte allerede inden, du booker rejsen. Du kan med fordel lægge ud med at snakke med venner og bekendte, der selv har været på skiferie med børn. Her får du gode tips og idéer fra personlige erfaringer, der kan hjælpe dig, når du skal planlægge skiferien.

Overvej familiens ønsker til destinationer

Et skiresort eller hotel er ikke nødvendigvis bare et sted at sove. Derfor bør du overveje, hvilke behov og krav du og din familie har til destinationen. Det kan blandt andet være faktorer såsom:

 

  • Skal beliggenheden være tæt pÃ¥ alt?
  • Skal der være godt med plads i lejligheden?
  • Vil I gerne have adgang til pool og legerum pÃ¥ hotellet?
  • Skal der være adgang til dansk skiskole?

 

Med disse overvejelser på plads bliver det meget nemmere at finde den helt rette destination.

Hvor vil du gerne hen?

Som erfaren skiløber kan det sagtens tænke, at du har et bestemt område, du foretrækker at stå på ski. Disse områder er dog ikke nødvendigvis lige så velegnede, hvis hele familien skal med, og der derfor også er fokus på andet end skiløb. Skal der eksempelvis være kort afsted til det hele, så kan et resort som Grafenberg i Wagrain være et godt bud. Her kan hele familien også nyde masser af plads, så der er mulighed for at hygge sammen på værelset.

Hvilken type pension ønsker du?

Mange familier foretrækker at have en halvpension, da der på denne måde er styr på morgen- og aftensmaden. Samtidig er der mulighed for at spise frokost ude, så familien samlet kan opleve mere end blot hotellets restaurant. Flere hoteller tilbyder madpakke-løsninger, så du kan smøre en madpakke på hotellet, som du nemt kan tage med på ski. 

Rejste I alene eller sammen med andre?

Der er fordele ved at tage afsted med andre børnefamilier. Blandt andet sikrer du på denne måde, at børnene har hinanden i skiskolen, hvilket kan være en fordel, hvis de små måske er lidt generte. Det kan også give lidt bedre støtte, hvis I som forældre har et andet forældrepar, der står i samme situation. 

Foretrækker I at rejse bare jer, så står der intet i vejen for dette. Mange familier værdsætter den tid, hvor det bare er jer. Og denne tid får I masser af, når I som familie tager på skiferie. Og med vores skiguider og skiskoler samt klubber for børn, SnowClub, SnowBreak og SnowZone, kan I roligt tage afsted alene.

Skal der være en dansk skiskole til børnene?

For mange er det alfa og omega, at der er adgang til en dansk skiskole, da det er med til at skabe mere tryghed for børnene. Især hvis det er første gang, at de små skal stå på ski, er det vigtigt, at de forstår de informationer, der bliver givet. Højmark Rejser hjælper gerne med dette, så du kan vide dig sikker på, at dit barn forstår den instruktør, der skal lære dem at stå på ski.

Hvordan forberedte I børnene?

Det kan for nogen virke grænseoverskridende, når først skiene er spændt på fødderne. Derfor kan det anbefales, at du snakker med dine børn allerede inden afrejse. På den måde kan du forberede de små på, at de skal i skiskole, hvor du og din partner ikke vil være til stede. Dermed kan du undgå, at dine børn får et chok og bliver overvældede, når de skal i skiskole for første gang.

Som forældre kan det også være hårdt at give slip. Men du kan slappe lidt af ved tanken om, at rigtig mange børn hurtigt kommer til at se op til deres skilærer. Det sikrer, at de lytter bedre efter, og dermed også får det bedste grundlag for at få en god første oplevelse på ski.

Hvordan var det at lade børnene være alene i skiskole?

Det kan være svært at give slip. Derfor kan du som forælder nemt få lyst til at blive hængende, efter du har afleveret dine børn i skiskole. De fleste instruktører ser dog helst, at forældre ikke står og ser på. Forbered derfor dig selv på, at dine børn nok skal klare sig – selv uden at du er lige ved siden af. 

Find ud af, hvem du kan spørge til råds

Selv hvis du er kendt i området, så kan det sagtens betale sig at spørge andre til råds. Mange besøgende er eksempelvis glad for at spørge guiderne til råds om alt fra gode spisesteder til steder at tage på tur som familie. 

Vil du gerne have en lidt mere autentisk oplevelse? Så kan det anbefales at spørge lokale til råds. Beboere i de populære skiområder er ofte vant til turister, og mange er glade for at hjælpe. Hotelpersonalet er også et godt sted at få tips til nye oplevelser. Og opstår der spørgsmål eller problemer omkring lifterne, så er alle vores gæster som regel rigtig gode til at hjælpe hinanden. Derfor behøver du ikke at føle, at I er alene, hvis I støder på problemer eller udfordringer på vejen. 

Hvad lavede I ud over at stå på ski?

Selvom den helt store begivenhed på en skiferie som regel er selve skiløbet, så er der mange andre aktiviteter, I kan lave som familie. Mange skiområder tilbyder afterski, som helt sikkert er en oplevelse værd. 

Små lokale butikker, hyggelige caféer og flotte omgivelser er også værd at udforske. Og sådanne udflugter giver jer endnu mere tid til at skabe skønne minder sammen som familie. Det er også her, hvor dine børn oplagt kan fortælle om deres timer i skiskole og alle deres nye venner.

De tre bedste ting ved skiferie

En skiferie er sjældent helt identisk med tidligere ferier til de sneklædte bjerge. Og der er naturligvis også forskel fra familie til familie, når det kommer til feriens højdepunkter. Men generelt er der tre ting, der især går igen, når det kommer til det bedste ved skituren.

 

  • Ren afslapning. Halvpension er blandt andet med til at sørge for, at du sjældent skal bekymre dig om mad. Og med nøglefærdige løsninger fra Højmark Rejser kan du slappe helt af, og dermed fokusere pÃ¥ 100 procent kvalitetstid for hele familien.
  • At stÃ¥ pÃ¥ ski sammen som familie. Selv hvis hverken du eller dine børn er erfarne skiløbere, sÃ¥ kan ganske fÃ¥ dage pÃ¥ skiskole eller med en skiguide gøre underværker. I vil derfor hurtigt kunne suse afsted sammen, og skabe nye minder som familie.

  • Hotellet. NÃ¥r I kommer hjem efter en lang dag pÃ¥ ski, sÃ¥ er det ikke sikkert, at der er det store overskud til sÃ¥ meget andet. Af den grund gør det en stor forskel, at der er styr pÃ¥ det hele. Og pÃ¥ Højmark Rejsers egne hoteller, Alpeffect Hotels, er der alt fra god mad og hjælpsomt personale til gode faciliteter og komfortable værelser.

 

For at få den bedst mulige tur, er det bedst at afklare med dig selv og dine familiemedlemmer på forhånd, hvad I har af forventninger og behov. Jo mere I er klar over jeres ønsker på forhånd, jo mere kan I forberede jer hjemmefra. Bestil for eksempel pension, skiskole, ski og andet udstyr inden afrejsen, så I hurtigere kan komme i gang med alt det sjove på ferien.

 

Så tag endelig kontakt til os hos Højmark Rejser, inden I booker jeres næste skitur. Vi tager altid gerne en snak om jeres ønsker og behov, så I får den bedst mulige ferie – uanset om I skal på grønne pister eller sorte pister.

Læs mereMinimér

Hoteller vi anbefaler til nybegyndere:

Grafenberg Resort - Wagrain

✓ Halvpension inkl. drikkevarer
✓ Tæt på liften
✓ Indendørs pool
✓ SNOWclub og SNOWbreak

BOOK HER

Hotel Pinzgauerhof - Zell am See

✓ Halvpension
✓ Autentisk østrigsk hygge
✓ Value for money
✓ Wellness

BOOK HER

Hotel Enzian - Zauchensee

✓ Halvpension
✓ Autentisk østrigsk hygge
✓ Value for money
✓ Wellness

BOOK HER

Hotel Alba - Livigno

✓ Halvpension
✓ Pool & Wellness
✓ 250 meter til lift
✓ velegnet til børnefamilier

BOOK HER

 

 

"Det var sådan en god tur. Vores snakke inden turen og planlægningen af den gjorde, at der var styr på tingene, og vi kunne slappe helt af og nyde ferien sammen."

Jette Lindholm - Ringkøbing

 

 

LAD OS HJÆLPE JER MED AT SAMMESÆTTE JERES FØRSTE SKIFERIE:

Tilbudsformular

Angiv dit telefonnummer
Skriv gerne så mange informationer som muligt, f.eks.: - Antal personer, Antal skidage, Rejseuge & Hvor I vil hen osv.

 

 

97 325 325 Min billet
Skiferie - Højmark Rejser