Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 97 325 325

Skoletryghed med Højmark Rejser

Hos Højmark Rejser har vi maksimalt fokus på trygheden for vores skolegrupper. Derfor har vi indført begrebet skoletryghed.

Med Højmark Rejsers "Skoletryghed" er du sikker på:

Kompetent ferierådgivning

  • Skolen er garanteret samme ferierådgiver fra start til slut.
  • Mulighed for justeringer (navne-, liftkort- & skilejeændringer) helt indtil 7 dage før afrejse. Uden ændringsgebyr.
  • Vi har et tæt samarbejde med dig som gruppeleder, og dermed opnår du maksimal opfyldelse af din gruppes ønsker og behov.
  • Tilbud om intromøde på skolen for elever og forældre. Vi fortæller om rejsen, giver gode tips og "tricks" og taler med eventuelt bekymrede forældre.
  • Tilbud om et foredrag for jeres elever: "Livet som Højmark-guide".

Egen guide med fra start til slut

  • Har du behov for et par ekstra ski-kyndige hænder på turen, kan du for kr. 3.000,- + rejsen inkl. liftkort og skileje booke en tidligere guide til at rejse med din gruppe på hele turen. Vi har et stort netværk af tidligere guider, som kan træde ind som en ekstra-"lærere", og som kan agere specialguide for din gruppe.

Vores guider

  • Alle Højmark Rejsers guider har gennemført og bestået branchens mest anerkendte rejselederuddannelse.
  • Gruppelederen bliver inden afrejse kontaktet af en guide fra destinationen for at afstemme eventuelle specialønsker.
  • Guiden agerer ud fra de "retningslinjer", som skolen udstikker, således at guiden tilpasser sig gruppens behov.
  • Under hele opholdet i Østrig kan Højmark Rejsers guider kontaktes døgnet rundt.

 

Alkoholpolitik

  • Vi har en klar alkoholpolitik. I Østrig siger loven, at der ikke må udskænkes stærke alkoholiske drikke til unge under 18 år. Der må dog serveres mild alkohol, fx øl, fra 16 år.  Læs mere på hojmark.dk/alkoholpolitik

 

Busturen - tryghed og fleksibilitet

  • Vi har gennem flere år samarbejdet med Papuga Bus. Det har vi gjort, fordi Papuga Bus er garant for kvalitet og erfaring: Busser, chauffører, transport og service er bare i top. Vi benytter os udelukkende af danske chauffører.
  • Mulighed for kontakt til Papuga Bus for specialønsker samt afstemning af jeres forventninger: fx ønsker til forplejning, udvalg af film og lign.
  • Ved mere end 45 deltagere er I garanteret egen bus/egne busser.
  • Ved mere end 20 deltagere kan I blive afhentet på skolens/institutionens hjemadresse.

Skigaranti

  • Skulle der, mod forventning, ikke være tilstrækkelig sne i området, transporteres gruppen med bus hen til sneen, så dagen på pisten er sikret! Naturligvis uden ekstra omkostninger.

Gratis introtur

  • Du bliver som gruppeleder inviteret på Højmark Rejsers årlige introtur, hvor du har mulighed for at inspicere og "afprøve" skiområder, besigtige indkvarteringsmuligheder og udveksle erfaringer med kolleger fra andre institutioner. Læs mere påhojmark.dk/introtur

Forsikring

  • Bestil en afbestillingsforsikring til kun kr. 100,-/person.
  • Vi anbefaler, at alle medbringer det blå sygesikringsbevis. 

Gennemarbejdet beredskabsplan

  • Som en af Danmarks førende skirejsearrangør og med mere end 24 år i branchen har vi selvfølgelig en fastlagt beredskabsplan, som tager højde for utilsigtede hændelser både på og uden for pisterne. 
97 325 325 Min billet
Højmark Rejser - Skiferie i særklasse