Luk menu

Hoteller Livigno

Vil du gerne suse ned ad bjergene i italienske Livigno - uden bekymringer? Hos Højmark kan du trygt bestille din næste skiferie og føle dig hjemme. Vi er nemlig en del af Rejsegarantifonden. Det betyder, at du er garanteret økonomisk sikkerhed. Book et hotel i Livigno, så du hver morgen kan vågne op til snedækkede bjerge og blå himmel. Se næste ledige rejsedatoer og hotelpriser her på siden.

Bo tæt på pister med dit hotel i Livigno

Når du ankommer til dit hotel i Livigno, vil du blive mødt af en charmerende og hyggelig italiensk alpeby med høj beliggenhed. De fristende pister går helt ned til byen og er ideel til dig, der har børnene med eller skal stå på ski første gang. Er du øvet, er bakkerne bestemt også sjove for dig, da der er en overflod af røde pister oppe i terrænet. Har du særlige ønsker eller behov til dit hotel, er vi parate til at skræddersy stort set alt.

Med mulighed for gratis afbestilling, 24 timers guideservice og forskellige slags forsikringer har du gode grunde til at tage afsted. Mange af vores destinationer tilbyder desuden danske guider, så du altid kan få besvaret dine spørgsmål om skiferien. Hos Højmark vægter vi din tilfredshed højt. Derfor kan du være afslappet før, under og efter skiferien med din familie, venner eller kolleger. Kontakt os her hos kundeservice.

Oplev de populære hoteller i den hyggelige italienske by

Hotellerne i byen begyndte for alvor at skyde op i slutningen af 1960’erne, og på grund af den gode tilgængelighed til byen blev Livigno hurtigt et populært turistmål for både italienere, schweizere og østrigere. Endnu et klassisk skisportssted i Alperne blev født! Livigno, som normalt promoveres som en ideel destination for begyndere, har faktisk masser af pister og skiløb for både øvede og eksperter. Men Livigno er også et godt valg for snowboardere med mange lange, supergode pister, der løber gennem skoven.

Mulighederne er praktisk talt uendelige i Livigno, og uanset hvor du ender, bliver du altid mødt med godt humør og fantastisk italiensk mad. Med sine enorme mængder af solskin, toldfrie priser og afslappede italienske atmosfære, er det svært ikke at blive begejstret for Livigno!

Med en afbalanceret blanding af gammelt og nyt byder byen også på festlig afterski samt gode muligheder for indkøb af både dagligvarer og skiudstyr til fordelagtige priser. Hvis du leder efter en pause fra pisterne og ønsker at behandle dine ømme muskler, vil du elske spa-området i Livigno. Du kan sidde i de varme bade og nyde den fantastiske udsigt over bjergene!

Kom hjem med masser af gode skioplevelser

Livigno er hjemsted for to separate skiområder - et på hver side af dalen. Det største af de to er Costaccia-Carosello 3000-området, hvis blide skråninger spænder over den vestlige udkant af byen. Det andet område er Mottolino-området mod øst, hvor du finder de lidt mere udfordrende pister.

Livigno, der ligger højt oppe i de italienske alper nær den schweiziske grænse, har længe været en af de mest populære skidestinationer i Alperne. Takket være beliggenheden er det næsten altid med garanti for masser af sne, og skiområdets pister er perfekte for både skiløbere og snowboardere. Livigno kan prale af et imponerende og moderne liftsystem, der typisk er åbent fra november til maj. Byen har også toldfri status, hvilket gør den til et attraktivt sted at handle i sine mere end 250 butikker.