Luk menu

søndag D. 19. marts 2023

Skiferie er livets salt

Selvom alderen har passeret 60, er der mange seniorer, der stadig elsker skilivet. En af dem er 67-årige Lars Egelund, der ser skiløb som livets salt. Som friluftslivets must. Læs om den pensionerede gymnasielektor lige her og bliv inspireret til et liv med seniorski.

Jeg startede i 1950’erne på barndomsøen Møn med langrend på høvlede brædder tilvirket af landsbyens tømrer. Jeg løb første gang ned ad bakker i Jydelejet ved Møns Klint, hvor godsejer Schavenius havde lavet Danmarks første skihejs. 
Jeg løb rigtig alpint første gang på de bjergskråninger, hvor den olympiske mester Jean-Claude Killy vandt tre OL-guldmedaljer i 1968 i Grenoble. Senere tilbage til langrend med to fuldførte Vasaløb (89 km) i Sverige i 1984 og 1986. 
Jeg boede en årrække i Luxembourg (1975-89) og kørte regelmæssigt til Vogeserne i Alsace og løb både langrend og alpint med mine fire sønner. 
Jeg har været på juleferier med hele familien i Norge (Trysil) og Italien (Dolomitterne) samt på et utal af skiture med idræt på mellemniveau-klasser i gymnasiet – altid til St. Johann i Østrig med Højmark Rejser. 
Nu står den på seniorrejser med fruen gennem 45 år, der slet ikke løber på ski, men hygger sig oppe på bjerget i en læne/sol-stol med krimier – eller shopper og går på konditori. Og hun går selvfølgelig også med på after-ski.

Hvorfor tager du stadig på skiferie?
Fordi livet er for kort til ikke at gøre det. Skiløb er livets ”salt” og friluftslivets absolutte must. Efter en skidag er man bare dødtræt på den gode måde.

Hvor ofte tager du af sted?
En til to gange hver vinter – en kort og en lang tur – afhængig af min ”deal” med fruen, der tilskriver, at der skal være plads til solferier – også om vinteren.

Hvem rejser du typisk med?
Efter pensionen altid med fruen – men også gerne med sønner, svigerdøtre og børnebørn i juleferien.

Hvad er det, der er så godt ved skiferie?
Man er sammen på en anden måde end i den daglige trummerum. Jeg er med årene vokset fra absolut at skulle løbe på pisterne, fra de åbner, til de lukker. Så jeg snupper typisk en halv dag, hvis kadaveret trænger til en lille pause – uden dårlig samvittighed. 

Skiferie giver desuden en følelse af total frihed. Man skal ikke bevise noget, bare nyde natur, frisk luft, at bruge kroppen – og så den atmosfære, som findes på et skisportssted. Og så gør det jo ikke noget, at man ikke selv skal rede sin seng og lave mad. Og hvis maden er veltillavet – fulgt til dørs af et glas god øl eller vin – er pensionisttilværelsen lige til at holde ud.   
                                         
Hvad er din favorit-skidestination og hvorfor?
Jeg har de sidste to-tre år været i Schladming, der er Højmark Rejsers nye flagskib. Efter VM i 2013 fik destinationen virkelig et løft med en fantastisk infrastruktur og et skiresort helt i top. ALT er gearet til ski, uden at byen har mistet sin sjæl. Tidligere var Wagrain i Salzburgerland i Østrig den foretrukne, og her skal jeg tilbage til, det er helt sikkert. Jeg har nemlig endnu ikke prøvet den nye ”svævebane” G-LINK, der forbinder Grafenberg og Flying Mozart-liften.

Men toppen af poppen er dog Livigno. Italienerne kan bare noget - såvel ski- som indkvarterings/madmæssigt. Og så er man tusind meter højere oppe (3.000 m.o.h.), og der er brede boulevarder med 110 procent velpræparerede pister. Og så er Livigno en frihandelslomme, hvor fruen eeeeeelsker at shoppe. Fik jeg nævnt det med det italienske køkken samt druerne på flaske??

Men som tidligere fransklærer – og total frankofil – skal de franske alper snart gen-prøves. 

Hvordan foretrækker du rejsen dertil og hvorfor? 
Tidligere er de fleste skiferier foregået med bil og bus. Men i dag er det kun med fly. Alt andet er vi vokset fra.

Hvornår på året tager du typisk af sted og hvorfor? 
Medmindre det er mine egne børnebørn, der vimser om mine seniorben og larmer på hotellet, så gør det ikke noget, at vi er i et børnefrit område. Har man været i undervisningsbranchen i 40 år, er børn/unge ikke noget, man savner.

Hvad er vigtigt for dig på skiferien?
Når man er ud over skelsår og alder, så søger man at undgå bøvl med hensyn til skileje, skikælder og afstand til lift. Alt det findes ikke meget bedre end på Hotel Planai i Schladming, som Højmark Rejser nybyggede for tre sæsoner siden. Jeg kunne aldrig finde på at vælge skoleferieugerne 7+8, men i slut-januar, start-februar og startmarts er suverænt, og man har pisterne for sig selv – og så er der ingen ventetid ved lifter og gondoler.

Det er slut med at bo på mindre end 4-stjernede hoteller. De sidste kroner fra tre til fire stjerner er givet godt ud! Masseafspisning, larm og fulde medrejsende i større målestok er et unødvendigt irritationsmoment.

Hvor meget står du typisk på ski, når du er af sted?
Tre-fem timer med mange indlagte pauser – og en frokost oppe på bjerget, hvor fruen i mellemtiden har indfundet sig.

Hvad laver du, når du ikke står på ski på turen?
Afterski. Hygge og byture med fruen om eftermiddagen. Wellness, sauna, swimmingpool, læsning og foto. Jeg nyder livet.

Hvorfor skal seniorer af sted på ski?
Når man i vore dage har passeret de 60, har man stadig – med lidt held – 15-20 gode år tilbage. Hvorfor ikke profitere af, at danske pensionisters fysiske og psykiske habitus er forbedret i en grad, der tillader, at man stadig kan begå sig på de ”skrå” brædder? Skiferien er årets absolut dyreste ferie, men en afstikker til snedækkede bjergtinder er alle pengene værd. Et vitamintilskud, som kan hjælpe en igennem en laaaang dansk, sur og mørk vinter. Der er måske ikke videnskabeligt belæg for min påstand, men skiferier må ganske enkelt være livsforlængende. I hvert fald er skiferier livskvalitet for alle pengene. Noget, som mange flere danske seniorer burde unde sig selv.

Hvis du skulle give gode råd til andre seniorer, der drømmer om at komme på skiferie, hvordan lyder de så?
Tag kontakt til et rejsebureau. Fortæl konsulenten om dig selv og dine/jeres ultimative krav. Vær kræsen – ikke besværlig – men få et tillidsforhold til din rejseudbyder, der med det samme fornemmer, at du er en positiv, men krævende kunde – på den gode måde. Konsulenten vil gøre ALT for at gøre dig til stamkunde.