Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 97 325 325

Kunsten at gå på Afterski

mandag d. 27. februar 2017

Det er måske den fedeste fornemmelse på skituren: Efter en hel dag på ski, sidder man endelig ned og slapper af i baren. DJ Ötzi dundre løs i det tætpakkede lokale og smagen af weissbier fylder munden og en fredfyldt følelse breder sig i hele kroppen. For rigtig mange af vores gæster er det, det bedste øjeblik på dagen. Forud ligger et par timer, hvor man i familie eller venners selskab deler dagens gyldne øjeblikke.

Hvad enten man er i Livigno, St. Anton, Saalbach, Wagrain, Badgastein eller Schladming er afterskimusikken, afterskidrikkene og frem for alt afterskistemningen den samme og dermed en unik social begivenhed, der giver en perfekt afslutning på en skidag, i selskab med ligesindede.

Men for at afterskien skal blive så vellykket som overhovedet muligt, er det vigtigt at sætte sig ind i nogle få vigtige detaljer.

Passende påklædning
Man har skitøj og skistøvler på - Basta. Dertil kan det være en god ide, at have et par smarte solbriller på, så man falder naturligt ind i miljøet.

Udfordringen med skistøvlerne er, at de kan være lidt besværlige at gå hjem i, hvis afterskien skulle trække ud og/eller blive særligt våd.

Musikresearch
Det er en rigtigt god ide at bruge nogle aftener hjemme, med at lytte til den rigtige afterski musik. Det kan nemlig hurtigt blive pinligt hvis man skal stå og forsøge at få læbernes bevægelser til at passe, når resten af selskabet skråler: "Hey! Wir wollen die eisbären sehen". Eller man rammer helt galt med sit Huh og Hah når "Hey, heeeey baby, Huh, Hah..." hamrer løs i højtalerne.

Hvad drikkes der på afterski?
Igen kan der hurtigt opstå pinlige situationer, når man skal bestille sine drikkevarer til afterski party. Flere af dem har nemlig øgenavne, som den erfarne afterskigænger slynger om sig. Når nogen spørger om man skal have en Flying Hirch, er det altså ikke en flyvende hjort, men navnet på en drink med Red Bull og Jägermeister. Og bliver du tilbudt en Willi er det ikke det samme som i engelsktalende lande, men derimod et Williams (pærerbrændevin) Shot. En Weissbier (Hvedeøl) bliver kaldt en Weissen.

Ud over at undgå pinlige situationer, har researchen også den fordel, at man ved hvad det er man hælder indenbords og dermed øger chancen for at kunne gå hjem i skistøvler en del.

 

 

Den rette dans.
En anden fordel ved afterskien og det faktum at det foregår i skistøvler er, at ingen er i stand til at danse godt. Det betyder, at man kan kaste sig ud i det uden på nogen måde at falde igennem. At man ovenikøbet må danse på borde, stole og andre møbler betyder, at man nærmest ikke kan lade være! Også selv om man normalt IKKE danser.

Ud over de gode råd, skal man i og for sig bare troppe op med godt humør. Så kan afterskien kun blive vellykket. Den helt store fordel ved afterskien er, at den ligger på et godt tidspunkt i forhold til andre fester. Den slutter inden aftensmaden og man kan derfor komme i seng i ordentlig tid og være klar til endnu flere fantastiske oplevelser i sneen, dagen efter.

 

 

Find skiferier med ægte østrigsk Afterski her:

Bad Gastein Bad Gastein

  • 60 km
  • 117 km
  • 24 km
  • Byens højde: 1100 m
  • Højeste skiløb: 2686 m
  • Længste nedkørsel: 7 km
Godt natteliv
Termalbade
Tag på casino

Bad Gastein er specielt velegnet til den krævende individualist. Skisport kan her kombineres med termalbade og spændende natteliv. Et smukt område med velbevarede, kulturelle skatte.

Saalbach Saalbach

  • 140 km
  • 110 km
  • 20 km
  • Byens højde: 1003 m
  • Højeste skiløb: 2100 m
  • Længste nedkørsel: 8 km
Suveræn afterski
Effektive lifter
Hyggelig by

Saalbach Hinterglemm er et af Østrigs mest charmerende skiområder. En ægte klassiker i de østrigske Alper med international atmosfære og et varieret skiterræn på alle niveauer.

Schladming Schladming

  • 50 km
  • 100 km
  • 17 km
  • Byens højde: 745 m
  • Højeste skiløb: 2700 m
  • Længste nedkørsel: 8 km
Østrigs største afterski
Perfekt skiløb
Sprudlende by og ægte østrigsk gæstfrihed

Du møder mange østrigere i Schladming - de kræver det bedste, og det får de! Schladming er flere gange kåret til Europas bedste skiområde, og det kan vi godt forstå. Schladming har det hele - og lidt til.

St. Anton St. Anton

  • 131 km
  • 123 km
  • 51 km
  • Byens højde: 1304 m
  • Højeste skiløb: 2811 m
  • Længste nedkørsel: 10 km
Højt beliggende
Unikt skiløb
Østrigs bedste off-piste

Flere tusind rutinerede danske skiløbere drager hvert år til St. Anton for at nyde byen, den østrigske charme og ikke mindst det bjergrige terræn med særlig gode off-piste-muligheder.

Wagrain Wagrain

  • 119 km
  • 189 km
  • 42 km
  • Byens højde: 850 m
  • Højeste skiløb: 2188 m
  • Længste nedkørsel: 8 km
Danskerbyen
Brede pister
Sportwelt Amade

Wagrain er et af danskernes mest besøgte rejsemål i Østrig. Og det med god grund, for i dette alpeparadis finder du stort set alt, hvad et skihjerte kan begære. Det er også i Wagrain, du finder vores børnekoncept.

Obertauern Obertauern

  • 61 km
  • 35 km
  • 4 km
  • Byens højde: 1630 m
  • Højeste skiløb: 2313 m
  • Længste nedkørsel: 4 km
Højt beliggende
De lokales skimekka
Kendt for utrolig festlig afterskiing

Din ferie i Obertauern foregår i 1630 til 2313 meter over havets overflade. Skiområdet har en gondollift, 19 stolelifte og seks træklifte. Så meget som 100 km effektivt sammenhængende pister og fabelagtige 26 km langrendsløjper er klar til, at du tester dem af. I Obertauern kan du køre en såkaldt TAUERNRUNDE, som er en pisterundtur, der findes i rød og grøn sværhedsgrad. Vil du have flere udfordringer, er der S7, eller SUPER SEVEN, som er de syv højeste punkter i skiområdet. Herfra er det røde eller sorte pister, der fører dig ned ad bjerget.


97 325 325 Min billet
Højmark Rejser - Skiferie i særklasse