Med dit liftkortet får du fri adgang til det ernorme skiområde Ski Amadé, som tydeligt kan ses i pistekortet, med mere end 350 pistekilometer fordelt på i alt 10 områder. Blandt andet de velkendte og populære områder Flachau, Wagrain, St. Johann, Zauchensee, Flachauwinkl og Kleinarl. Så er du eventyrlysten og ønsker at udforske en masse pister på dine ferie, giver dit liftkort dig her muligheden. Alt trafik mellem områderne vil skibusserne være tilgængelig og gratis ved fremvisning af liftkortet.
Skisystemet i Wagrain (se pistekortet herover) udgår fra enten "begynderbjerget" Grafenberg eller Flying Mozart-liften, hvorfra du kan udforske pister i alle kategorier i det enorme skiområde. I 2013 åbnede den nye lift G-LINK, hvilket betyder, at det nu er slut med at tage skibussen mellem de to bjergsider Griesskareck og Grafenberg. Det har været revolutionerende for Wagrain. Skiområdet er nu helt sammenhængende; kommer man fra St. Johan og vil videre mod Flachau, er det altså slut med lange ventetider på bussen og en tvungen tur i dalen for at komme videre.
Det betyder at man kan tage på nogle lange dagsture, hvor man får brugt tiden effektivt på ski og kommer vidt omkring. Altsammen på lækre, brede velpræparerede pister, som området er kendt for.
Pister:
- 119 km blå pister
- 189 km røde pister
- 42 km sorte pister
Fakta:
- Total pistelængde: 350 km
- Byens højde: 850 m
- Højeste skiløb: 2188 m
- Længste nedkørsel: 8 km
I Wagrain er der fokus på børn. Det er utrolig vigtigt, at børns skioplevelser er positive. Derfor ligger vores børnevenlige hoteller i gåafstand fra skiliften. Liftekøerne er korte takket være et moderne liftsystem, så børnenes kræfter ikke skal bruges på at stå kø, men på ski. Desuden har man Wagrain Winter World, hvor man har lavet begynder-snowpark, skistier og tunneller rundt om i terrænnet og dermed skabt et enormt skilegeland, som børnene elsker.
Wagrain byder også på skiløb for erfarne skiløbere. Her er drømmepister til carvingkonger! Store, brede, velanlagte pister med godt udsyn, så man kan lukke helt op! En morgen i Wagrain, med et par helt nyslebne carvingski, kommer rigtigt højt på alles liste over gode skioplevelser, måske oplevelser i det hele taget! Vi anbefaler World Cup-pisten i Zauchensee og Herman Maier pisten i Flachau.