Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 97 325 325

Afbestillingsforsikring – gi’r dig tryghed

Manglende afbestillingsforsikring kan blive en dyr fornøjelse. 

Afbestillingsforsikringen er bindende og kan kun tegnes i forbindelse med rejsebestilling, max. 7 dage senere.

Er rejsens pris under kr. 2.500,- koster afbestillingsforsikringen kr. 150,- pr person.
Er prisen over kr. 2.500,- koster afbestillingsforsikringen kr. 250,- pr person.

Forsikringen dækker, når forsikrede ikke kan påbegynde rejsen på grund af død eller alvorlig, akut sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed hos forsikrede eller nærmeste familie eller en medforsikret rejseledsager. Nærmeste familie omfatter: Ægtefælle/samlever, forældre, børn, søskende og børnebørn. Som noget nyt dækker afbestillingsforsikringen også, hvis den forsikrede bliver opsagt fra sit arbejde i perioden 0-3 måneder før afrejse.

Afbestillingsforsikring dækker ikke, såfremt afbestillingen skyldes død eller sygdom, der rammer sikredes bedsteforældre, når disse er fyldt 75 år. Den med-forsikrede rejseledsager skal være påført samme rejsebevis.

Opstået sygdom skal omgående meddeles Højmark Rejser. Lægeerklæringen betales af kunden.

Højmark Rejser forbeholder sig ret til at lade anden læge prøve erklæringen.

Højmark Rejser skal modtage lægeerklæringen senest seks dage efter afbestilling. Afbestillingsforsikringen er personlig og kan ikke overdrages. Forsikringen bestilles via Højmark Rejser.

Prisen for afbestillingsforsikring refunderes ikke ved annullering. 

97 325 325 Min billet
Skiferie - Højmark Rejser