Hotel Planai - Schladming
Besøg Hotel Planai i Schladming, Østrig
Bor du på Hotel Planai, kommer du til at være små 10 meter fra VM-pisten i Schladming samt 167 kilometer varrierende pister, der er fordelt på fire sammenhængende bjerge. Samtidig er bylivet også inden for gåafstand, hvor du kan opleve den hyggelige gågade med et stort udvalg af butikker, restauranter og caféer.
Schladming er et moderne skiområde, der tiltrækker skiløbere i alle aldre, og er derfor også kåret som Europas bedste skidestination flere gange. Der er også god mulighed for afterski, da der små 100 meter fra Hotel Planai ligger Hohenhaus Tenne med plads til 3.000 gæster. Vil du til ægte østrigsk afterski med skummende øl, Lederhosen og velkendt afterski-musik, så er det oplagt at tage et smut eller to her forbi. Eller nyd et glas liflige bobler på Platzhirsch-alm, der ligger dør om dør med Hotel Planai.
Bo på et dejligt hotel i skønne omgivelser
Hotel Planai er et af Højmark Rejsers Alpeffect Hotels – vores egne hoteller i Østrig. Det vil sige, at vi kan garantere mere end blot en fantastisk beliggenhed. På vores Alpeffect Hotels kan du nemlig se frem til et dejligt værelse samt god mad. Desuden er vores hotel i Schladming fyldt med en international atmosfære, hvilket gør det til et oplagt valg for både par, større grupper og familie med større børn.
Hotellet er udstyret med et hyggeligt lobbyområde, hvor du kan besøge hotellets bar og reception. Det er et dejligt sted at sidde i eftermiddagstimerne, hvor du kan få en god snak med guiderne, de andre gæster eller bare hygge som familie eller gruppe.
Tag teenageren med på skiferie
På Hotel Planai har vi ekstra fokus på familier med teenagere, hvilket betyder at vi tilbyder børnepriser for børn og teenagere helt op til 18 år (ifølge med to voksne). Alle teenagere indbydes til at være en del af vores seje aktivitetsprogram for unge – nemlig SnowZone. Her vil dine unge opleve fokus på skiløb og sjove timer med andre jævnaldrende.
Vær opmærksom på, at der primært er SnowZone til nytår samt i ugerne 7, 8 og 9 under forudsætning, at der er et vist antal deltagere.
Værelsestyper
Når du træder ind ad dørene hos Hotel Planai i Schladming, kan du opleve moderne og lyst indrettede værelser. Uanset hvilken værelsestype, du skal bo på, kan du forvente gulvvarme på badeværelset, TV, safebox samt hyggehjørne med bord og stole. Vores badeværelser er udstyret med bruseniche, håndklædetørrer, hårtørrer og makeup-spejl. Hårshampoo og balsam forefindes.
Standard-dobbeltværelse
På et standard-dobbeltværelse vil der være en dobbeltseng og en køjeseng, der kan foldes ned. Det betyder, at der er plads til 2-4 personer. Værelserne er 24 m2, og du kan se frem til enten balkon eller terrasse.
Connecting room
Ved denne værelsestype får du samme indretning som et standard-dobbeltværelse, men du får en forbindende dør til et andet dobbeltværelse. Altså vil der være plads til dobbelt så mange gæster, og værelserne tilsammen vil være 48 m2.
Familieværelse
Er du på udkig efter et familieværelse, så kan vi tilbyde to forskellige løsninger på Hotel Planai.
Type 1 består af to forbundne dobbeltværelse, hvoraf det ene indeholder siddegruppe og en dobbeltseng, mens det andet indeholder en dobbeltseng med en køjeseng, der kan foldes ned. Der vil være fælles badeværelse og toilet, og hvert værelse har enten balkon eller terrasse. Denne type er beregnet til 5-6 personer og er cirka 36-39 m2.
Type 2 er et hjørneværelse med to forbundne dobbeltværelser, hvoraf det ene indeholder siddegruppe, dobbeltseng og en køje over dobbeltsengen, der kan foldes ned. Det andet værelse indeholder dobbeltseng og en køje, der kan foldes ned. Der vil være enten balkon eller terrasse. Denne type er ligeledes beregnet til 5-6 personer og er cirka 36-39 m2.
Restaurant
Hotellets restaurant tilbyder en velsmagende halvpension, som består af både østrigske og internationale retter.
Start dagen godt ud med en stor morgenbuffet. Her kan du fylde tallerkenen med blandt andet:
- Brød
- Pålæg
- Morgenmadsprodukter
- Frugt
- Varme retter
- Æg
Klokken 15:30-16:30 serveres der eftermiddagskaffe, hvor du kan varme dig med en varm kop te, kaffe eller kakao samt et stykke kage.
Hotellets restaurant byder også på middagsbuffet, så du kan få fornyet energi til endnu flere spændende aktiviteter i de østrigske Alper. Én gang om ugen er der østrigsk tema-buffet. Til de mindste er der en børneret. Og har du allergener, er veganer eller vegetar og lignende, så er der også mulighed for specialkost på Hotel Planai.
Aftensmaden foregår over to omgange. Du kan bestille bord klokken 18:00-19:30 eller 20:00-21:30. Bestil dit bord hjemmefra via hjemmesiden under Min Side, eller kontakt din ferierådgiver.
Du kan også vælge at smøre en madpakke, som du kan nyde sammen med den juicebrik, du kan få udleveret i restauranten hver dag under morgenmaden. Vores madpakke-tilbud kan bestille hjemmefra eller direkte på hotellet, og det koster 60 kroner per dag per person.
Forkæl dig selv med wellness på Hotel Planai
På den øverste etage på Hotel Planai finder du et mindre wellness-område med en lille sauna, dampbad og Ruheraum. Der er en fantastisk panoramaudsigt over VM-pisterne fra vores wellness-afdeling, som har åbent fra klokken 15:00 til klokken 20:00.
Bemærk venligst, at der ikke længere findes spa på Hotel Planai.
Internet
Du kan nyde gratis Wi-Fi overalt på hotellet. Vær dog opmærksom på, at kvaliteten og hastigheden af internettet kan variere, og du derfor ikke kan forvente mulighed for at streame, spille og hente store filer.
Parkering
Der kan parkeres i kælderen under hotellet, hvis der er ledige pladser.
Vi anbefaler, at du booker parkering hjemmefra. Dog kan vi ikke på forhånd garantere, at der er parkeringspladser ledige under selve hotellet. I så fald vil du blive henvist til en parkeringsplads cirka 200 meter fra hotellet.
Prisen for parkering ved Hotel Planai er 80 kroner per dag.
Bemærk venligst en maks. bilhøjde på 2,20 meter i kælderen under hotellet.
INSPIRATIONSVIDEO:
Rygning
Det er ikke tilladt at ryge på Hotel Planai.
Info til dig, der kommer med fly
Da du har valgt et af vores Alpeffect Hotels – vores helt egne hoteller i Østrig – er der direkte transport fra lufthavnen til din destination.
- Filtre:
Hav tålmodighed, vi søger i hele vores database efter de bedste rejser til dig....
Vi er der næsten – bare et øjeblik mere...
Rejseinfo
{{hotel.current_week_departure_date | date : longDateFormat}} - {{hotel.current_week_return_date | date : longDateFormat}}
Hvornår skal rejsen betales?
Depositum på 1.700,- pr person skal betales indenfor 1 uge efter booking.
Restbeløbet senest 60 dage inden afrejse.
OBS hvis det er under 60 dage til din afrejse, skal hele rejsens pris betales på bestillingsdatoen
Totalpris {{hotel.voksne}} Voksne, {{hotel.born}} Børn: DKK {{hotel.totalprice - hotel.discountprice | number:0}},- DKK {{hotel.totalprice | number:0}},-
Pris pr. person: DKK {{(hotel.totalprice / (hotel.voksne + hotel.born)) | number:0}},-
- Tog Tur/Retur
- Fly Tur/Retur
- Transfer Tur / Retur
- Bus Tur /Retur
- {{service}}
Udfyld formularen herunder og modtaget et skræddersyet tilbud, ud fra dine helt egne rejsedrømme.
Vi kan altid hjælpe dig, med lige den grupperejse som passer til dine ønsker og behov.
Bare udfyld formularen herunder.