Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 97 325 325

Er du under 18 år, og kender du vores alkoholpolitik?

Forældre-erklæring

Hvis du ikke er fyldt 18 år, når du skal af sted på skiferie, har vi brug for en bekræftelse fra dine forældre på, at du rejser alene.

Du bedes, sammen med dine forældre, udfylde vedlagte forældre-erklæring og indsende den til os straks efter bestillingen - eller senest ved indbetaling af dit depositum.

Download forældre-erklæring

 

Alkoholpolitik

Skiløb er en intens oplevelse for både krop og sjæl: Hyggeligt samvær, naturoplevelser og frisk luft samt fysiske strabadser i fuld fart eller rolig storslalom. Mange ski-entusiaster forbinder også skiferien med afterskiing, pubcrawls og den medfølgende indtagelse af alkohol.

Vores intention er ikke at fordømme denne kultur - endsige forbyde den. Men vi har et ønske om, at skirejser i Højmark Rejser-regi foregår under ordnede forhold, så vores gæster kommer sikkert ned ad pisterne og sikkert hjem efter en festlig stund.

Derfor arbejder vi ud fra følgende politik:

  • Loven i Italien siger, at der ikke må udskænkes alkoholiske drikke til unge under 18 år.
    I Østrig er reglerne følgende: Stærk spiritus må først udsænkes til unge efter deres 18-års-fødselsdag - dog må der serveres mild alkohol (fx øl) fra det 16. år.
  • Disse regler er Højmark Rejsers udgangspunkt, og vi indskærper over for vores samarbejdspartnere på rejsemålene, at det skal overholdes.
  • Danmark har europarekord i ungdomsdruk. Vi opfordrer derfor forældre, lærere og rejsearrangører til at tage en alvorlig alkohol-snak med deres børn og unge mennesker, inden de sender dem på skitur.
  • Det er vigtigt, at de unge forstår, at de skal respektere værtslandets love. Ligeså vigtigt er det, at de forstår, at de skal passe ekstra godt på hinanden.
  • På udvalgte rejsemål arrangerer vi såkaldte "pub-crawls". Gæster under 18 år må ikke deltage på disse arrangementer, da vi ikke kan tilbyde et ikke-alkoholisk alternativ.
  • På picnic-arrangementer serveres kun øl og vin og det kun til personer over 18 år. Der udskænkes således ikke stærke alkoholiske drikke på vores picnics.
  • Filtre:
Få rutevejledning
97 325 325 Min billet
Skiferie - Højmark Rejser