Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 97 325 325

Pistekort Obertauern



Gå på opdagelse i skiparadiset Obertauern

 

Med skiløb fra 1630 til 2313 meters højde gør det Obertauern til et af Østrigs mest snesikrer skiområder. Du kan i Obertauern opleve god sne fra begyndelsen af november til begyndelsen af maj. Skiområdet har en gondollift, 19 stolelifte og seks træklifte, så meget som 100 km effektivt sammenhængende pister og 66 km fabelagtige, snesikre langrendsløjper ligger klar til at blive indtaget.

I Obertauern kan du køre en såkaldt Tauernrunde, som er en pisterundtur, der findes i både rød og grøn sværhedsgrad. Søger du mere udfordring kan du tage S7 også kendt som Super Seven, som er de syv højeste punkter i skiområdet. Herfra er det røde eller sorte pister, der fører dig ned ad bjerget.

Vil du gerne have flere kilometer at løbe på, så kan du besøge skiområdet Grosseck/Speiereck. Kun 15 minutters kørsel væk, finder du her 50 km pister. Hvis du søger lidt ekstra udfordring, kan du løbe hele vejen til toppen af Speireck-bjerget og ned til byen. Denne pistetur er hele 8 km lang.

Som nævnt tidligere er Obertauern lidt af et sneparadis, og med lettilgængelig off-piste, gør det Obertauern til et fantastisk sted for freeride. Hvis du skal køre freeride er der både mulighed for dette på de syd-, nord-, vest- og østvendte skråninger.

Udover freeride er der også rigtig gode muligheder hvis du kan lide at køre freestyle skiløb. I Snowpark Obertauern er der både plads til begyndere og den øvede freestyle skiløber. Her finder du masser af hop, rails og bokse.

I Obertauern kan du også opleve skiløb om aftenen. To gange i ugen er 4-stolsliften Edelweiss åben fra kl. 19:00 til kl. 22:00. Her bliver den 1.500 meter lange piste oplyst så de skiløbere der ikke fik nok skiløb om dagen, kan få det sidste med før dagen er omme. Aftenskiløb er inkluderet i dit liftkort, hvis du har købt liftkort til mere end 1,5 dag.

Obertauern er ikke blot et super skiområder, Obertauern har også rigtig gode muligheder for langrend. Det er både for begyndere og øvede langrendsløbere.  Området har hele 66 km løjper til både klassisk og skøjt.

GNADENALMLOIPE: 15 KM

En drømmeagtig højalpin løjpe med mange udfordringer. Som noget helt nyt er der bygget et skydestadion ved løjpen, så man kan prøve skiskydning!

HUNDSFELDLOIPE: 6 KM

Nord for Sportszentrum starter løjpen, som går gennem naturbeskyttelsesområdet, Hundfeldmoores, inden den slutter med en god nedfart, tilbage til Sportszentrum.

WELTCUPLOIPE: 10 KM

Den populære og meget omtalte “World Cup-løjpe” finder du bag Zehnerkarparkeringen P2. Løjpen slynger sig gennem det smukke landskab til Felseralm.

LANGLAUFLOIPE TWENGER: 23 KM

Den længste løjpe, som forbinder byerne. Tweng og mauterndorf. Tag skibussen ned til Tweng, hvor løjpen starter. God på snevejrsdage, hvor man løber i den mere beskyttede dal.

LANGLAUFLOIPE TAURACH: 12 KM

Den lette, begyndervenlige løjpe mellem Untertauern og Radstadt. Her kan begyndere tanke selvtillid og øve sig inden det går løs længere oppe på bjerget.

 

Pister:

  • 61 km blå pister
  • 35  km røde pister
  • 4 km sorte pister

 

Fakta:

  • Total pistelængde: 100 km
  • Byens højde: 1630 m
  • Højeste skiløb: 2313 m
  • Længste nedkørsel: 4 km

 

Kort sagt er Obertauern et fantastisk skiområde alle burde besøge! Ud over at være et fantastisk skiområde, kan du i Obertauern opleve ægte Østrigsk afterski og et natteliv, som selv de lokale østrigere rejser efter. Byen er kendt for sin “afterskiing mile”, som er 25 skihytter, der serverer lækre drinks og kold weissbiers. Obertauern er en by med en hyggelig atmosfære og en by som har noget for enhver smag.

  • Filtre:
Få rutevejledning
97 325 325 Min billet
Skiferie - Højmark Rejser