Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 97 325 325
Find ny rejse

Hotel Sporting - Livigno Italien

Halvpension
Tilføj til favoriter

LA DOLCE VITA OG SKØNT SKILØB I LIVIGNO

Solskin, stor snesikkerhed og velpræparerede pister kendetegner Livigno. Og man oplever næsten aldrig kø ved liften. Byen har toldfri status, og det kan ses på prisniveauet i butikker, restauranter og caféer. De 115 km pister er fordelt på 2 sider langs med byen. Livigno er perfekt for børnefamilier med brede boulevarder og supergode skiskoler. I Livigno findes også flere snowparker, bl.a. den kendte Mottolino Snowpark, der er én af Europas 3 bedste. Derudover er Livigno et langrendsmekka med 40 km velholdte langrendsspor.

Den afslappede livsstil mærkes overalt i Livigno, med masser af barer, hyggelig afterski og gode restauranter.

HOTELLET:

Hotel Sporting er nabo til liften og pisten i Livigno. Bedre beliggenhed findes ikke - direkte ved hovedliften Carosello 3000 og i centrum af bydelen San Rocco. Vi har vurderet hotellet til 3 stjerner - men beliggenheden, maden og det ekstremt høje serviceniveau fortjener 5 stjerner!

Når du bor på Hotel Sporting er det i den gamle afdeling, hvor værelserne er af ældre standard og typisk en kategori 2+. I sæsonen 2016/2017 blev det nye 4**** Hotel Sporting bygget, som ligger på den anden side af vejen. Hotellerne er forbundet med en underjordisk opvarmet gang. Der er skikælder med eget skab og støvlevarme til hvert værelse.

Alle vores gæster har adgang til alle goderne på det nye Hotel Sporting. I spiser i den fantastisk hyggelige restaurant med et fremragende menu- og vinkort. I har adgang til loungen om eftermiddagen hvor der nydes små appertizers og måske en drink eller kaffe efter dagens skiløb. Der er legerum til børnene og vores gæster kan mod betaling benytte wellness faciliteter.

Hotellet er i særdeleshed kendt for deres fantastiske service fra personalet samt deres lækre halvpension.

VÆRELSESTYPER:

Alle værelser er enkelt indrettet og af ældre dato.

Enkeltværelse: 1 person
Indrettet med en enkeltseng med bad/toilet, føntørrer og kabel TV.

Dobbeltværelse - enklere standard: 2 personer
Indrettet med en dobbeltseng, bad/toilet, føntørrer og kabel TV. Ingen balkon og udsigt. Vinduet er et  lille tagvindue. Værelset er det mindste og af laveste standard på hotellet.

Dobbeltværelse: 2 personer
Indrettet med dobbeltseng, bad/toilet, føntørrer og kabel TV. De fleste værelser har balkon med panoramaudsigt over Mottolino- eller Carosello-bjerget.

3-sengsværelse: 3 personer
Indrettet med en dobbeltseng og en opredning, bad/toilet, føntørrer og kabel TV. Ingen balkon

4-sengsværelser: 4 personer
Indrettet med en dobbeltseng og en køjeseng, bad/toilet, føntørrer og kabel TV. Med balkon.

Familieværelser:
Indrettet med opholdsrum med sofa og spisebord, 2 separate soveværelser, fælles badeværelse, føntørrer og balkon. Værelserne vender mod gaden/Motolino-siden.
Til 4 eller 5 personer.

Værelserne er individuelt indrettet, og derfor af forskellig størrelse.

RESTAURANT:

Halvpensionen indtages på det 4-stjernede søsterhotel Sporting**** (hotellerne er forbundet med en 25 meter opvarmet underjordisk tunnel). Hotellet har også en a la carte-restaurant, som især mange lokale benytter sig af.

 Forplejning:

  • Fantastisk morgenmadsbuffet med ”rigtig” kaffe, æg som du ønsker det, hjemmelavet grøntsagsjuice og de sprødeste croissanter
  • Aftensmad bestående af en 4-retters menu med salatbuffet
  • Børnemenu

Mulighed for specialkost (Allergivenlig, Vegetar, Veganer, Glutenfri osv.)

Omklædning til middagen: Ingen skitøj, strømpefødder eller badesandaler.

WELLNESS:

Vores gæster, som bor på Hotel Sporting kan mod betaling benytte wellness faciliteterne på det 4 stjernede Sporting****. Her findes bl.a. børnepool, voksen pool og fitnessrum. Derudover findes en separat voksen afdeling med bl.a. sauna, dampbad og mulighed for massage.

Adgang til dette købes ved ankomst gennem vores guider.
Pris pr./uge/værelse:
2 pers.værelse: 72 euro for 2 personer
3 pers.værelse: 96 euro for 3 personer
4 pers.værelse: 120 euro for 4 personer
5 pers.værelse: 144 euro for 5 personer
(det er samme pris om det er børn eller voksne)

 

INTERNET:

Der er gratis WIFI på hele hotellet.

Kvaliteten og hastigheden af internettet varierer fra hotel til hotel, og man må derfor ikke forvente at kunne streame, spille og hente store filer.

PARKERING:

Gratis parkering på hotellets parkeringsplads.

RYGNING:

Hotellet er et ikke-ryger hotel.

KÆLEDYR:

Hunde kan medbringes. Pris € 6/dag. Skal bookes hjemmefra hos din ferierådgiver.

Afstande
  • Lift: 25 m
  • Piste: 25 m
  • Skibus: 0 m
  • Centrum: 2000 m
  • Indkøb: 250 m
  • Skiudlejning: 500 m
Faciliteter
  • Hotel
  • Internet
  • Bar
  • Pool
  • Skikælder
  • Sauna
  • Værelser
  • Bad / Toilet
  • TV
  • Telefon
  • Andet
  • Parkering
  • Filtre:
Få rutevejledning

Andre har også kigget på

97 325 325 Min billet
Højmark Rejser - Skiferie i særklasse