Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 97 325 325

Hvem er Thomas Trads?

tirsdag d. 16. januar 2018

Med sin fantastiske charme, sin enorme selvtillid... og, nå ja, sit lækre hår, har Thomas Trads sat sit aftryk på den danske freestylescene.

Selv om han har en unik personlighed er det frem for alt en enestående skiteknik, der har gjort ham til mange gange Danmarksmester og også har givet store resultater udenfor landets grænser.

Hvor det hele startede

Han er 22 år og fra Aarhus... Han er vokset op i en skiglad familie og er siden de første år, blevet slæbt med til Norge, hvor de hvert år tog på skiferie. Allerede den gang vidste Thomas at skiløb, ville komme til at fylde meget i hans liv.

Da han blev lidt større, var det især hop og badutspring, som lokkede. Skiløbet blev lagt i snowparken og tricks'ene blev vildere og vildere.

På et tidspunkt var turene til Norge ikke nok for den unge aarhusianer og han lavede sammen med nogle venner, en lille snowpark i det lokale hood. Sneen fik de lov at hente ved skøjtehallen, når ikke de blev velsignet af vejrguderne. Eneste problem var, at snowparken lå klods op og ned af den lokale skole og af frygt for at børnene skulle ødelægge hoppene, skiftedes de til at stå vagt i hvert frikvarter.

Thomas var mere eller mindre overbivist om, at han var den eneste, som kørte freestyleski i Danmark. Men en dag, fik han nys om, at der var et decideret freestylemiljø omkring nogle af de københavnske skiklubber og teamet bag RAD-filmene. Han fandt også ud af, at der blev afviklet et årligt DM i freestyleski.

Første år han deltog, gik det ikke så godt, men da han som 15-årig deltog for anden gang, blev han nummer tre i slopestyle og satte en tyk streg under sit talent. Resultatet gav også blod på tanden.

 

 

 

 

Øvelse gør mester

Den helt store drøm var nu, at blive professionel skiløber. Den bedste vej mod målet ville være at komme på sne hele vinteren, men det var svært at forene med skole og uddannelsesforløb. Det helt optimale var, at blive en del af det norske NTG-program. NTG (Norsk Topatlet Gymnasie).

Det er kun meget få der er kvalificerede til NTG, så Thomas' forventninger til optagelsesprøverne var ikke særligt store.

Alligevel flaskede det hele sig og optagelsen var en realitet. Tre år med undervisning hele vinteren i freestyleski med nogle af Europas bedste trænere og sammen med nogle af verdens største talenter. Det satte gang i skikarrieren på et niveau, som ikke mange danskere, nogensinde har fået mulighed for.

Med NTG-opholdet blev Thomas også en fast del af det norske freestylemiljø og han deltog i konkurrencer på norsk niveau. Nogle af kammeraterne fra gymnasiet er i dag nogle af de allerstørste stjerner på freeridescenen. Det har inspireret og forpligtet, at hænge ud med dem.

 

 

 

 

Store drømme

Sidste sommer kom Thomas' internationale ”gennembrud”. Med de komplicerede FIS-regler var Danmark kun berettigede til en World Cup-deltager og den plads sad Rasmus DJ på.

Men efter en spontan tilmelding, med en 7. plads til følge i en stor New Zeelandsk turnering, sikrede Thomas en plads mere til Danmark.

 

Siden optagelsen på NTG havde den store drøm været at deltage i OL i Sydkorea i 2018. Med adgangen til Worldcuppen, kom den drøm pludselig noget tættere på. Det kræver nemlig nogle gode WC-resultater for at kvale til OL.

 

Der er 3 afdelinger tilbage inden OL-udtagelsen og Thomas har satset hele butikken på at få det til at lykkes. Det har gennem de sidste år stået på seriøs træning og masser af rejsedage. Det har hele tiden lykkedes, at holde en positiv udvikling i skiløbet og selv om niveauet på Worldcuppen er tårnhøjt, så tror den unge mand fra Aarhus på at han kvalificerer sig.

Det gør vi også og ønsker ham alt det bedste med karrieren.

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dine rejsedrømme opfyldt

Ved tilmelding accepterer du vores betingelser


Kommentarer
97 325 325 Min billet
Højmark Rejser - Skiferie i særklasse