Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 97 325 325

Planai

mandag d. 06. november 2017

Unik beliggenhed, moderne komfort, hyggelige og afslappende omgivelser, kombineret med et godt køkken og indbydende restaurant! Det lyder næsten for godt! Men Højmarks, røgfrie Hotel Planai i Schladming, som ligger dør om dør med Planailiften og VM-pisten, har det hele og lidt til...

Beliggenhed

Hvis man skulle bygge et nyt hotel, ville drømmen være, at lægge det ved siden af liften og pisterne, tæt på centrum og afterskistederne, uden at der er støj fra gaden. Det er meget sjældent at få fingrene i en byggegrund med de kvaliteter, især i veletablerede og populære skisportsbyer. Men et sammenfald, gjorde at det lige præcis kunne lade sig gøre i Schladming og i 2012 slog Hotel Planai dørene op til et af de mest perfekte hoteller i Alperne.


Med beliggenheden lige overfor Planaigondolen, som om vinteren fører skiløbere op i hjertet af det store skiområde, der har sat Schladming på verdenskortet og om sommeren fører vandrere og mtb'ere op til de unikke muligheder bjergene byder på, kan det simpelthen ikke placeres bedre for aktiv ferie. Dertil kommer at det ligger få minutters gang fra byens hyggelige torv, til den ene side og endnu færre minutters gang fra Hohenhaus Tenne, til den anden side. Hohenhaus Tenne er verdens største afterskisted og har man ikke været der, er det et must, hvis man bare vil have lidt anerkendelse i afterski-kredse. Er man ikke til vild afterski, kan man som alternativ vælge den lidt mere rolige, men mindst lige så hyggelige i hotellets lobby, hvor der hver eftermiddag er kaffe og kage på programmet.


Hotellet har naturligvis egen parkeringskælder og ligger så det er let at komme til, når man ankommer med bil. Praktisk er det, at skikælderen ligger i forlængelse af garagen, så man kan pakke ski direkte fra bilen ind i den.
Skal man på udflugt, for at prøve skiløb eller andre aktiviteter på nogle af nabostederne, går busserne lige udenfor døren.

 

 

 

 

Miljø

På et godt hotel føler man sig hjemme og uanset, om man er på en hyggetur, med kæresten, en aktivferie med ”gutterne” eller på familieferie med børn, føler man sig hjemme på Planai. Det skyldes flere ting. Dels er hotellet bygget så der er masser af plads. Både værelserne og fællesarealerne er skabt med plads og højde til loftet. Samtidig er der en utrolig god akustik, som betyder at man kan føre en samtale i restauranten uden at skulle råbe og uden dem ved nabobordet kan høre alt. Det samme gør sig gældende ved værelserne. God akustik og lydisolering betyder ro på værelset, når man har behov for det.


En anden og meget væsentlig del af, at man føler sig hjemme er personalet. De er dedikerede og man kan fornemme at de også nyder omgivelserne og miljøet på Planai. Selv når de har hektiske perioder omkring måltiderne har de overskud og man bliver altid mødt med smil. Det gælder ikke kun for serveringspersonalet, men også for receptionspersonalet, som er utroligt hjælpsomme og gerne hjælper med planlægning af udflugter og tips og råd.


Endelig er interiøret og faciliteterne en stor del af den behagelige stemning. Møblementet er flot og funktionelt, belysningen er behagelig og værelserne er store og lyse og velindrettede. Lobbyen fungerer som et naturligt samlingspunkt og det er her man møder guiderne i vinterhalvåret. Dertil kommer et hyggeligt wellnessområde med panoramasauna og om sommeren en pool hvor man kan tage en dukkert og køle lidt af . Man har i øvrigt valgt at tage hensyn til størstedelen af gæsterne, som er fra Skandinavien og derfor er alle badeområderne kun tilgængelige med badetøj.

 

 

Køkken

 Måltiderne på Planai bliver hurtigt et af dagens højdepunkter. Både om morgenen og aftenen bliver der anrettet buffet. Morgenbuffeten har alt hvad man kan ønske, for at få lagt et godt fundament til dagens aktiviteter. Det er en kombination af østrigsk og international morgenmad.
Aftenbuffeten er også overvældende. Der er hver aften et utal af forskellige retter, med primær inspiration fra egnen. Råvarerne er i top og modsat mange andre østrigske hoteller, er maden ikke bare rutineretter, men gode, solide og velsmagende retter, som er sammensat med gastronomiske overvejelser. Der er selvfølgelig også en børnebuffet, der tager hensyn til at det også er deres ferie. Endelig er der en fantastisk, forførende dessertbuffet, der kan være en trussel mod det vægttab, man havde kalkuleret med på sin aktive ferie. Man kan selvfølgelig håbe på at få plads med lidt afstand til den, så man trods alt, får lidt ekstra motion, hver gang man går op til den... og det kan hurtigt løbe op.

 

Book dit hotelophold på Hotel Planai her

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dine rejsedrømme opfyldt

Ved tilmelding accepterer du vores betingelser


Kommentarer
97 325 325 Min billet
Højmark Rejser - Skiferie i særklasse