Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 97 325 325

Skal man eje eller leje?

torsdag d. 20. november 2014

Her er guiden til den rigtige beslutning

Ski og støvler er grundlaget for hele din skiferie. Derfor er det alfa og omega, at det er i orden. Om du skal købe eller leje, afhænger af flere ting, og at finde rundt i de mange forskellige typer kan være lidt en jungle, så vi hjælper dig på vej her: 

Find det rigtige skiudstyr

SKI

Der findes lige så mange typer ski som biler, så det afhænger meget af dit niveau, form og ambitioner, når du skal vælge ski.

Overordnet er der tre forskellige skityper:

  • Børn
  • Junior
  • Voksen

 

Købe eller leje ski?

Købe ski:

  • Hvor stor skierfaring har du? Står du flere gange årligt eller en enkelt uge?
  • Er du til almindeligt skiløb, eller er det dig, som suser afsted på pisterne dagen lang?
  • Hvor god form er du i? Bruger du skiene som supplement til en hård hverdagstræning? Så kan dit niveau godt være højt, selv om din skierfaring er mindre.

 

Fysisk butik eller online?

  • Du kan godt købe ski online. Du har altid 14 dages returret, og mange onlinebutikker har god guidning på hjemmesiden.
  • Når du køber ski i en fysisk butik, får du personlig vejledning, og det kan være lettere at komme i kontakt med butikken ved problemer med skiene.

 

Nye eller brugte ski?

  • Det er ikke anbefalelsesværdigt at købe brugte ski online. Billederne kan snyde, og du har ingen returret, hvis skiene ikke lever op til dine forventninger.
  • Dine ski skal passe til dig både med hensyn til længde, højde, vægt og erfaring. Det kan være rigtig svært at få alle de ting samlet med brugte ski.

 

Pris:

  • Du kan få et par gode ski til mellem 1500 og 3000 kr., der kan holde 5-7 år, hvis du behandler dem godt.

 

Leje af ski:

  • Du har ingen vedligehold på skiene, og du skal ikke bruge plads på opbevaring.
  • Du kan altid få skiene ombyttet til andre på skituren, hvis de viser sig ikke at passe til dig, når du har stået lidt på dem.
  • Som nybegynder er det en rigtig god ide at starte med leje. Det kan være lidt af en investering at købe ski, og er du ikke sikker på ferieformen, er det mange penge at bruge.

 

Pris:

  • Du kan leje gode ski i en uge for 600–1000 kr.

 

SKISTØVLER

”Passer som fod i hose” er et rigtig godt udtryk, når vi taler skistøvler. Det er præcis det, de skal, så du undgår smertefulde vabler og andre skader, der hurtigt kan ødelægge skituren.

 

Købe elle leje støvler?

Købe:

  • En skistøvle skal passe til din fods anatomi.
  • Jo mere du bruger den, jo mere personlig bliver den til dig, da den former sig efter din fod med tiden.
  • Et støvlekøb indebærer en håndværker, som bygger støvlen omkring din fod med alle de justeringer og tilpasninger, der kan foretages.

 

Fysisk butik eller online?

  • Du kan godt købe dine støvler online. Med 14 dages returret er du sikret, at du kan komme af med støvlerne igen, hvis de ikke sidder ordentligt.
  • Det kan dog være svært ud fra en hjemmeside at finde de støvler, som passer lige præcis din fod.
  • I en fysisk butik kan du prøve dig frem, der er et stort udvalg, og du kan få personlig vejledning.

 

Nye eller brugte skistøvler:

  • Selv om vi ikke anbefaler, at du køber dine ski brugte, så anbefaler vi endnu mindre, at du køber dine støvler brugte. Det er simpelthen et 'no go'.
  • Det er afgørende, at støvlerne passer til din fod, og det kommer de aldrig til, når de er gået til af en anden.

 

Leje af skistøvler:

  • Du kan sagtens leje dine skistøvler, og det er ikke det samme som at købe brugte støvler, selvom andre har brugt de lejede støvler før dig.
  • Der er så mange skistøvler i en udlejning, at du har rigtig god mulighed for at finde et par, som passer din fod.
  • Der er stor udskiftning i støvlerne hele tiden, så du finder ikke brugte lejestøvler, der er blevet brugt i mange år.
  • Det er en lidt større investering at købe støvler, og er du nybegynder og afprøver, om skiferie er noget for dig, er det at leje en god måde at spare lidt penge på.

 

Vi kan kun anbefale, at du søger råd og vejledning enten i en fysisk butik eller på nettet.

Verdensnyhed i skistøvler:

Skistøvler med vakuum. I skibutikkerne er der en speciel vakuummaskine, som du med støvlerne på træder op i, og så former maskinen støvlen præcis efter din fod.  

Højmark-butikken

  • I vores online-shop finder du et stort udvalg af skiudstyr og skitøj

 

 


Kommentarer
  • Michael - mandag d. 30. oktober 2017
    Tak for en fin guide.

    Ski kan være dyre at købe selv, men på den anden side så bliver de oftest også plejet bedre end leje. Det er i hvert fald min generelle erfaring. Med eje ski er det værd at huske på at det forpligter at vedligeholde dem selv. Dette kan gøres ved at give dem skivoks og slibe ski, når de trænger til dette. Skivoks behøver dine ski for ikke at dine såler bliver alt for slidte. Jeg bruger noget universal skivoks fra https://alverdens-voks.dk, som er biologisk nedbrydelig og af god kvalitet. Her kan du også finde en guide til hvordan du vokser dine ski samt hvornår dine ski trænger til at blive vokset. Ski som du selv ejer kræver altså noget pleje, som du ikke behøver at tænke på hvis du lejer dine ski. Kvaliteten af klargøringen og hvor slidte sålerne er på lejeski er dog meget svingende efter min erfaring. Det samme kan naturligvis gøre sig gældende for købe ski, hvis man ikke passer på dem.

  • Klaes - fredag d. 16. september 2016
    God guide!

    Selvom ski er dyre - både leje og eje - så er tøjet altså også en væsentlig økonomisk faktor at overveje.
    Jeg har et tip, jeg selv benytter mig af år efter år: Køb skitøj uden for sæsonen!! Det er så meget billigere.
    Nogle forhandler har stadigvæk udsalg, se evt. http://www.gumpel.dk/kategori/skijakker eller andre for den sags skyld.

    vh

97 325 325 Min billet
Højmark Rejser - Skiferie i særklasse