Hotel Kirchboden



Inkl. 1/2 pension
Hotel Kirchboden er vores eget dejlige bjerghotel med dansk personale som lægger stor vægt på god service. Her føler vores gæster sig meget velkomne og godt behandlet. Hotellet ligger i Wagrains øverste bydel med 250 meter til nærmeste lift (Flying Mozart) og 50 meter til skibussen.
Hotel Kirchboden råder over flere forskellige værelsestyper ligefra enkelværelser til rummelige familieværelser. Alle værelser er indrettet i traditionel østrigsk stil og kvalitetsmaterialer. Alle værelser har eget DU/WC, trådløst internet (gratis), telefon, safe (gratis), føntørrer og de fleste har balkon. På værelserne findes der TV med mange kanaler, bl.a. danske. Rygning er ikke tilladt på værelserne, men kan foregå i rygerummet i kælderen.
I hotellets hyggelige restaurant giver personalet altid et smil med på vejen. Nyd atmosfæren og start dagen med et stor og alsidig morgenmadbuffet. Om aftenen serverer det østrigske køkken en 3-retters menu med valgmulighed, salatbuffet og lækkert brød. Hver torsdag er der gallamiddag med en 4-retters menu. Til børnene findes et særligt menukort. De små gæster kan desuden boltre sig i nyrenoverede legerum i kælderen med forskelligt legetøj, spil og en rutschebane.
I hotellets wellnessafdeling kan gæsterne nyde en forfriskende tur i svømmebadet efter dagens anstrengelser i bjergene. I et hjørne af svømmebassinet er der indbyggede massage- og luftdyser. Det er også muligt at blive varmet igennem i saunaen eller dampbadet - eller prøv hotellets infrarødkabine for at få løsnet musklerne. På alle hverdage tilbydes massage mod betaling. Når du bor på Hotel Kirchboden er der desuden dagligt 2 timers gratis adgang til det børnevenlige "Wasserwelt", som ligger ca. 400 meter fra hotellet.
Slut dagen af med hyggeligt samvær og dejlig musik i hotellets "Mangei-Bar" hvor det også er muligt at spille pool samt automatdart. Her serveres spændende drinks, shots, øl og varme drikke i alle varianter.