Den ultimative Alpesafari uge 2
Alpesafari i uge 2-2013 er desværre aflyst i år!
Vi henviser til vores andre spændende Tilbud og
Temarejser.
Med base på det hyggelige Hotel Pinzgauerhof i Zell am See tager
vi på togt til en stribe spændende skiudfordringer, som gør dig til
den sande globetrotter på ski. Her får du fuld valuta for pengene
og oplever nogle fantastiske dage sammen med andre inkarnerede
skiløbere.
Alpine højdepunkter
Oplev alle de alpine højdepunkter lige fra den verdensberømte
World Cup-piste Hahnenkamm i Kitzbühl, over "Tauernrunde" i
Obertauern og skicirkus i Saalbach med afsluttende
afterski på det legendariske Hingerhag Alm - for ikke at tale om
gletcherklassikeren Kitzsteinhorn Zell am See, hvor der også er rige
muligheder for de helt store skioplevelser i 3.000 meters
højde.
Forbudt for begyndere
Den ultimative skisafari er for den øvede skiløber, som er
fortrolig med de røde pister. Altså skiløbere der har stået på ski
i mange år, og ønsker at udfordre sig selv med andre ivrige
skientusiaster i Østrigs bedste skiområder. Udover selve skiløbet
venter der også sociale oplevelser med de øvrige deltagere.
Erfarne guider fører an
Forrest i feltet er udvalgte og særligt erfarne skiguider fra
Højmark Rejser. De styrer alt det praktiske, sørger for transfer,
fremviser pister og kører naturligvis med hver dag ude i terrænet.
Alt sammen er med til at sikre en storslået oplevelse for alle
deltagere.

Priser og praktisk information
Alpesafari gennemføres i uge 2. Priserne er inkl. 6
dages liftkort, ophold med ½-pension og daglig transport til
skiområderne. Vi har kun plads til 15-20 personer pr. uge
og anbefaler derfor hurtig tilmelding.
Rejs med fly
Kom hurtigt frem med fly fra Billund eller Kastrup til Salzburg i
Østrig, hvor der
er transfer til Zell am See. Flyvetiden er ca. 1½ time.
Pris kr. 7.998,- kr. pr. person (i delt
dobbeltværelse)
Tag bussen
Nyd det sociale i vores 4-stjernede bus og kom sikkert frem til
Zell am See.
10-dages tur fra fredag til efterfølgende søndag. Pris kr.
6.498,- kr. pr. person (i delt dobbeltværelse)
Kør-selv
Bestem selv farten og kør til Zell am See som det passer
dig.
Herefter kobles du på den ultimative Alpesafari. Pris kr.
5.698,- kr. pr. person (i delt dobbeltværelse)
Tillæg
Skileje. Se prisen her
Egne ski med i flyet kr. 300,-
Program for Alpesafari
| Dag |
Skiområde |
Program |
Transport |
| Lørdag |
Zell am See |
Ankomst til Hotel Pinzgauerhof. For busgæster er der
mulighed for skiløb på Schmittenhöhe |
0 min. |
| Søndag |
Zell am See |
Gletcher skiløb i 3.000 meters højde |
20 min. |
| Mandag |
Schladming |
4 sammenhængende bjerge; Hauser am Kaibling, Planai,
Hochwurzen og Reiteralm |
1½ time |
| Tirsdag |
Obertauern |
Nyd den klassiske "Tauernrunde" |
1½ time |
| Onsdag |
Zillertal |
Stor oplevelse i et stort terræn |
1 time |
| Torsdag |
Saalbach |
Godt skiløb og verdensberømt afterski |
30 min. |
| Fredag |
Kitzbühl |
Hvor hurtigt tør du køre igennem Mäusefälle på World Cup
pisten Hahnenkamm? |
1 time |