Jette Hedegaard, Ferierådgiver
Find din skirejse
 Find ferie 
 

Flere end 8 pers.? Ring 97 325 325

Nyhed i skibranchen – betyder en ændring i vores udbud af skirejsemål

Hos Højmark Rejser har vi konstant fokus på at udvikle og forbedre vores udbud af rejser, koncepter og service. Denne udbygning af vort familiekoncept betyder, at vi ikke længere har mulighed for at tilbyde skirejser til Maria Alm og Lofer, men vi er overbeviste om, at du og din familie vil få en endnu bedre totaloplevelse på Grafenberg Resort i Wagrain.


Derfor er vi rigtig stolte og glade over at kunne præsentere en NYHED i skibranchen som endnu ikke er set før!

Vi har til sæsonen 2012/13 udviklet et helt nyt familiekoncept på Grafenberg Resort i Wagrain som giver vores familiegæster mulighed for: 

  • Indkvartering i nyopførte hotellejligheder med den absolut bedste beliggenhed i Wagrain, kun 50 m fra liften
  • Ski in/out på danskernes foretrukne skirejsemål
  • Naturligvis garanti for dansk skiskole!
  • Ophold med ½-pension: Morgenbuffet, valgfri 3-retters aftenmenu med salatbuffet og speciel børnebuffet
  • Adgang til Snow Club som tilbyder: Gratis børnepasning (fra 3 år), aktiviteter og underholdning for både børn og voksne
  • Ophold på et ressort med bl.a. indendørs pool og stort wellnessområde, ski-leje og afhentning på hotellet, gratis parkering i p-kælder   


Wagrain er for børn
I Wagrain tilbyder vi naturligvis lige som i Lofer og Maria Alm dansk skiskole for dine børn. Skiområdet er større end i Maria Alm og Lofer, men det betyder absolut ikke, at det ikke er børnevenligt! Wagrain byder på  119 km blå, 189 km røde og 42 km sorte pister - så der er plads og udfordringer til hele familien. Liftkortet giver desuden adgang til hele Sportwelt Amadé som byder på i alt 850 kilometer pister!

Snow Club er for de 3-15 årige
I Snow Club tager et aktivitets-team sig kærligt af dine børn i alderen fra 3-15 år hver dag fra kl. 12:30 - 17:30 (dog ÷ lørdag). 

Her er altid en voksen og der sker en masse sjove ting som fx ansigtsmaling, wii-konkurrencer, film-eftermiddag, turnering i bordfodbold og uno, brætspil, tegnekonkurrencer, højtlæsning og mange andre ting.

Så gider dit barn fx ikke på ski om eftermiddagen, kan du trygt overlade det til vores veluddannede aktivitets-team, som har erfaring i at arbejde med børn og unge, og du kan så selv tage på ski med god samvittighed.

Aktiviteter for de voksne
Det faste aktivitets-team på Grafenberg Resort laver også forskellige arrangementer for de voksne - så der er mulighed for lidt adspredelse efter dagens skiløb!

 

Book-tidlig-rabat
Booker du en skirejse til Grafenberg Resort inden den 1. oktober 2012 får du følgende inkluderet i prisen:

  • Skileje til børnene
  • 6-dages liftkort til alle
  • Daglig eftermiddagsbuffet m/varme drikke og kage

 

Vi glæder os til at byde dig og din familie velkommen i Wagrain til en fortryllende familieferie og en skiferie i særklasse.

 

Lars Egelund - Skeikampen uge 15 2012 - 225_mindre.jpg 

Har du ikke lyst til at afprøve Wagrain som skirejsemål - så kan du kontakte vores søsterselskab ClickSki.com - og de kan hjælpe dig med en skirejse til Maria Alm eller Lofer.

 

Skiferie i Maria Alm - Børnenes favorit i Østrig

Bliv omfavnet med ægte østrigsk familiehygge på en skiferie i Maria Alm. Børnene føler sig trygge, de voksne slapper af og alle deler en god skioplevelse på 150 km rare pistekilometer. Skirejser Maria Alm er helt oplagt for børnefamilier.

Fokus i Maria Alm er på børnene, med dansk skiskole, børneaktiviteter og en aktiv familieferie, hvor også Skibavianen dukker op og laver løjer. Liftkortet gælder naturligvis også til de mere udfordrende pister i Maria Alm.

Maria Alm er ikke kendt for vild afterski, men stemningen på Dengel Alm skal opleves. Her er ægte østrigsk hygge. Få, men gode shopping- og spisemuligheder. Desuden anbefaler vi en tur til den nærliggende storby Saalfelden.

For dem, der ønsker større udfordringer på deres skiferie i Maria Alm, er området desuden idéelt, da Maria Alm indgår i det store område Ski Amadé, med udfordringer for enhver skiløber. Via den nye lift fra Hintermoos til Gabühel kan man nu køre på ski fra Aberg til Mühlbach og tilbage igen.

På vores skirejser Maria Alm kan man opnå særdeles attraktive enhedspriser for børn på udvalgte hoteller. I udvalgte perioder tilbydes billige skirejser til Maria Alm.