Jette Hedegaard, Ferierådgiver
Find din skirejse
 Find ferie 
 

Flere end 8 pers.? Ring 97 325 325

Introtur 2011

Sædvanen tro afholder vi introtur for de skoler som har købt en Skolerejse hos os. Det giver dig mulighed for at få et indtryk af hotellet, skiområdet osv, inden du tager dine elever medtil Østrig. 

Introturen foregik den 14. - 18. december 2011.

 

Du kan læse en reportage fra introturen her:029_mindre.jpg

Traditionen tro havde Højmark Rejser igen i år i uge 50 inviteret sine trofaste samarbejdspartnere rundt omkring på landets skoler, efterskoler, klubber m.m. til tre dages ski-træf i St. Johann. Modellen hedder én frirejse "all inclusiv" per institution, og med mulighed for tilkøb af ekstra pladser à kr. 1.700,-. Afrejse DK onsdag - ankomst St. Johann torsdag morgen - herefter ski torsdag+fredag+lørdag - og så direkte efter aflevering af ski, et bad + aftensmad kursen nordpå med ankomst hjemme i fædrelandet midt på dagen søndag. Trætte, det si'r sig selv; men også med opladede batterier, 'gode ben', og lyst til snarest at komme af sted igen!

98 veloplagte og positive skifreaks fra hele landet fyldte hele to rummelige Papuga dobbeltdækkerbusser - én fra Sjælland/København og én fra Jylland. Hér vil det være på sin plads at rose busselskabets valg af fire overordentlig behagelige og servicemindede chauffører.

Der var fra første færd højt humør, bl.a. i Jyllands-bussen, hvor der blev sunget fædrelandets vemodige sange, samt spillet fodboldquiz med 25 dundrende svære spørgsmål, som et enkelt hold dog klarede med bravour!

Udover en præsentation af nye tiltag fra Højmark Rejser til sæsonen 2011-12 - såsom det nye flagskib, Grafenberg Resort i Wagrain, nye indkvarteringsmuligheder og aktiviteter - så giver en sådan tur de deltagende ledere, lærere og pædagoger rig mulighed for at "netværke" og forberede deres kommende skitur med elever "på slæb"! Ligesom møde med guiderne er af afgørende betydning. Fra dag ét kan der sættes ansigter på de guider, der skal få tingene til at glide, når man senere på sæsonen tropper op med sine elever i kølvandet.

Der blev undervejs udvekslet massevis af erfaringer, såvel i bussen, på pisterne, samt under og efter aftensmaden på Jugendgästehaus Schlosshof, hvor madmor Anita som sædvanlig havde venlig og kompetent styr på tropperne. Hos hende og hendes stab føler man sig virkelig velkommen og taget hånd om. Og sure miner er på Anitas Jugendgästehaus en by i Rusland!

Udover tre dages intenst skiløb 'ad libitum', blev der plads til massevis af bonuspoint, i form af god afterski og herligt socialt samvær. Der blev vel også drukket en enkelt østrigsk øl undervejs; men ikke noget vildt!

Ski og skøre knogler er en kedelig men velkendt cocktail. Og desværre resulterede de fysiske anstrengelser da også allerede på førstedagen i et brækket lægben - med efterfølgende gips og hjemflyvning af den uheldige deltager - samt et par kolleger med forskubbede skuldre og en enkelt slynge. Surt show!

Snesituationen udviklede sig i løbet af turen: Fra ikke så meget sne på pisterne i St. Johann til nærmest snefygning på sidstedagen i Fieberbrunn. Altså: Masser af udfordring selv for den øvede løber; men det tog folk i stiv arm - og med ben, der blev sat på lidt af en prøve!

Men diverse pistevisninger i såvel St. Johann, i Wagrain (på bl.a. Flying Mozart-pisten), samt i netop Fieberbrunn - enten med guiderne foran - eller med Søren i front - gjorde, at alle var rustet til at klare strabadserne.

Torsdag aften, den første aften, var Højmark Rejser vært ved en lækker - og hyggelig - middag på Restaurant Oberforsthof Alm - et herligt afterski-spisested - hvor senior-Egelund holdt et indlæg om det, at tage "På ski med Højmark". Læs foredraget i sin fulde længde her.

Om fredagen havde guiderne i St. Johann anrettet en lækker junior picnic, hvor rigtig mange deltog. God stemning, gode elev-venlige retter, god musik. En sikker topscorer, der kan tilkøbes, når kommende elevgrupper dukker op i løbet af sæsonen 2012.

Fredag aften improviserede - og tryllede - Søren, Jette og Jens, fra Wagrain-hotellet Tatzlwurm, sammen. I anledning af VM i Brasilien, og de danske håndboldpigers semifinale mod Frankrig, blev der lynhurtigt stablet et arrangement på benene i Tatzlwurms hyggelige kælderbar. På et par store tv-skærme fulgte vi - desværre, men ikke ufortjent - damelandsholdets nedtur. Men stemningen i INTRO-teamet fejlede dog ikke noget, og sammen fordøjede vi nederlaget og skuffelsen over, at nu kunne det max. blive til bronzemedaljer.

Højmark Rejser - og ikke mindst Jette, Søren og Lars - vil gerne benytte lejlighedden til at sige deltagerne og deres respektive skoler, klubber og institutioner - tak for turen. Tak fordi I tog med, og fordi I trofast i årevis har, og forhåbentlig også fremover - trofast vil betro os jeres fremtidige skiture. Hvad enten det gælder klasseturen eller jeres egen private skiferie med familie eller venner.

Bare kom an! Vi på Højmark Rejser skal nok være behjælpelig med at strikke et godt projekt sammen. Send en mail eller ring.

Og, hvem ved, måske ses vi igen, om ikke før, så til INTROTUREN 2012.

Venlig skihilsen fra med ønsket om en KANON-sæson med jeres elever!
Højmark Rejser