Alkoholpolitik
Skiløb er en intens oplevelse for både krop og sjæl: Hyggeligt
samvær, naturoplevelser og frisk luft, fysiske strabadser, fuld
fart eller rolig storslalom. Mange ski-entusiaster forbinder også
skiferien med after-skiing, pub-crawls og den medfølgende
indtagelse af alkohol.
Vores intention er ikke at fordømme denne kultur - endsige
forbyde den. Men vi har et ønske om, at skirejser i Højmark-regi
foregår under ordnede forhold, så vores gæster kommer sikkert ned
ad pisterne, og sikkert hjem efter en festlig stund.
Derfor arbejder vi ud fra følgende politik:
- Loven i Østrig og Italien siger, at der ikke må udskænkes
alkoholiske drikke til unge under 18 år.
- Denne regel er Højmark Rejsers absolutte udgangspunkt, og vi
indskærper over for vores samarbejdspartnere på rejsemålene, at
dette skal overholdes.
- Danmark har Europarekord i ungdomsdruk. Vi opfordrer derfor
forældre, lærere og rejsearrangører til at tage en alvorlig
alkohol-snak med deres børn og unge mennesker, inden de sender dem
på skitur.
- Det er vigtigt, at de unge forstår, at de skal respektere
værtslandets love. Ligeså vigtigt er det, at de forstår, at de skal
passe ekstra godt på hinanden.
- På udvalgte rejsemål arrangerer vi såkaldte "pub-crawls".
Gæster under 18 år må ikke deltage på disse arrangementer, da vi
ikke kan tilbyde et non-alkohol alternativ.
- På picnic-arrangementer serveres kun øl og vin, og kun til
personer over 18 år. Der udskænkes således ikke stærke alkoholiske
drikke på vores picnics