Nyhed i skibranchen – nyt familiekoncept
Hos Højmark Rejser arbejder vi kontinuerligt med udvikling og
forbedring af vores rejser, produkter, koncepter og service. Og i
den kommende sæson, har vi foretaget en ændring som betyder, at vi
ikke længere har mulighed for at tilbyde skiferie til Flachau,
Lofer og Maria Alm.
I stedet har vi valgt at fokusere på vores familiekoncept i
Wagrain, og vi er af den overbevisning, at du og din familie vil få
en endnu bedre totaloplevelse, på Højmark Rejsers eget og helt nye
Grafenberg Resort i Wagrain.
Derfor er glade og stolte over at kunne præsentere en NYHED i
skibranchen;
Til sæsonen 2012/13 har vi udviklet et helt nyt familiekoncept
på Grafenberg Resort i Wagrain, som giver
familiegæsterne mulighed for:
- Indkvartering i vores ny opførte hotellejligheder, med den
absolut bedste beliggenhed i Wagrain, kun 50 m fra liften
- Ski in/out på danskernes foretrukne skirejsemål
- Naturligvis garanti for dansk skiskole!
- Ophold med ½-pension: Morgenbuffet, valgfri 3-retters aftenmenu
med salatbuffet og speciel børnebuffet
- Adgang til Snow Club som tilbyder:
Gratis børnepasning (fra 3 år), aktiviteter og underholdning for
både børn og voksne
- Ophold på et ressort med bl.a. indendørs pool og stort
wellnessområde, ski-leje og afhentning på hotellet, gratis
parkering i p-kælder
Wagrain - det ideelle skiområde for børn
I Maria Alm og Lofer tilbød vi dansk skiskole, og det er
naturligvis et koncept vi kører videre med i Wagrain. Wagrain er et
stort skiområde, som byder på 119 km blå pister, 189 km røde pister
og 42 km sorte pister - så her er der plads og udfordringer til
hele familien. Liftkortet i Wagrain giver desuden adgang til hele
Sportwelt Amadé, hvor du og din familie kan boltre dig på 850
kilometer pister!
Snow Club for de 3-15 årige
Højmark Rejsers "Snow Club" består af et aktivitets-team, som
tager sig kærligt af dine børn i alderen fra 3-15 år - hver dag fra
kl. 12:30 - 17:30 (dog ÷ lørdag).
I Snow Club vil der altid være en voksen til stede, som
underholder børnene med en masse aktiviteter og sjove ting som fx
ansigtsmaling, wii-konkurrencer, film-eftermiddag, turnering i
bordfodbold og uno, brætspil, tegnekonkurrencer, højtlæsning og
mange andre ting.
Så har dit barn ikke lyst til lidt sjov med andre børn, så kan
du trygt overlade det i Snow Club, hvor vores veluddannede
aktivitets-team tager hånd om dem. Alle i teamet har stor erfaring
med både børn og unge, så du kan med ro i sindet og god
samvittighed, lade dit barn eller børn nyde en eftermiddag med sjov
og hygge.
Aktiviteter for de voksne
For dem der ønsker lidt adspredelse efter dagens skiløb, kan vores
aktivitets-team på Grafenberg Resort tilbyde forskellige
arrangementer for de voksne.
Book-tidlig-rabat
Booker du din skiferie til Grafenberg Resort inden den 1.
oktober 2012 får du følgende inkluderet i prisen:
- Skileje til børnene
- 6-dages liftkort til alle
- Daglig eftermiddagsbuffet m/varme drikke og kage
Højmark Rejser glæder sig til at byde dig og din familie
velkommen i Wagrain, til en fortryllende familieferie og en
skiferie i særklasse.

Skiferie i Flachau
Find en forrygende formkurve
På en skiferie i Flachau lander du lige midt i det enorme
Sportwelt Amadé, og byen er selv indbegrebet af skisport; Flachau
er nemlig hjemby for Hermann 'Herminator' Maier - én af skisportens
helt store helte.
Her kan du prøve de udfordrende World Cup-pister, suse nedad de
blå og røde skovpister, opleve stemningsfyldt aftenski, tage på
kælk eller til freestyle-parken Absolut Park i Flachauvinkel, bare
et par kilometer væk.
Prøv også byens stolthed, Rote 8'er, der er den længste og
fineste piste i Flachau.
Derudover finder du også et ganske pænt antal butikker,
restauranter, cafeer, dansesteder og kasino. Alt i alt er Flachau
stedet, hvor udfordrende udeliv på pisterne og det sociale samvær
går op i en højere enhed.
Skirejser til Flachau foregår med bus, kør-selv eller med fly
fra Billund og Kastrup. På destinationen bliver I modtaget af
Højmarks egen guide, som hjælper jer til at få en fantastisk
skiferie i Flachau.
Læs
mere om Flachau i Blue Skiing Magazine her